Ind i mayernes underverden
Turen begynder i junglen. Stien snor sig gennem det tætte grønne landskab, og luften er varm og fugtig. Så står man ved den første flod. Vandet er køligt, strømmen mærkbar, og flere steder går det op over navlen. Der er ikke noget med at springe elegant fra sten til sten. Man må tage ét skridt ad gangen, mærke efter med fødderne og holde balancen, mens vandet skubber mod kroppen.
Tre gange skal floden krydses, før man når frem til ATM-hulen (dets officielle maya-navn: Actun Tunichil Muknal). På det tidspunkt er skoene gennemblødte, tøjet klæber til kroppen, og junglen føles allerede langt væk fra resten af verden. Let tøj, der må blive vådt, og lukkede sko med godt greb er derfor en god idé. Et tørt sæt tøj og rene strømper til bagefter kan virke som små praktiske detaljer hjemmefra, men føles som en luksus, når turen er slut.
Efter den tredje krydsning er der ingen sti ind i hulen. Man svømmer. Med hjelm og pandelampe glider man ud i vandet og ind gennem den mørke åbning i klippen. På få svømmetag forsvinder dagslyset. Udenfor er der fuglesang og grøn jungle; indenfor er der sort klippe, vand og en lille lyscirkel, der bevæger sig hen over væggene.
På vej ind i mørket
Gennem hulen veksler turen mellem at svømme, vade og balancere over glatte klipper. Nogle steder åbner rummene sig omkring én. Andre steder føles mørket tættere på, og man må koncentrere sig om guiden, underlaget og det næste svømmetag.
Det er her, turen for alvor prøver én af. Hvis man har svær klaustrofobi, bliver utryg i mørkt vand eller er usikker på glatte og ujævne underlag, er det værd at overveje, om oplevelsen passer til én.
For mayaerne var huler ikke blot åbninger i klippen. De kunne være hellige steder, forbundet med vand, regn, forfædre og underverdenen, Xibalba.
Mayaernes verdensbillede rummede flere lag: himlen, menneskenes verden og en verden under jorden. I mayaernes fortællinger fortsatte solens rejse efter solnedgang gennem mørket, og jaguaren var tæt knyttet til natten og underverdenen.
Når man svømmer ind i ATM-hulen i dag, er det svært ikke at forestille sig, hvor stærkt et sådant sted må have føltes som en forbindelse til en anden verden.
En indgang til mayaernes underverden
Hulen rummer spor efter mayaernes ritualer: keramik, offergaver og menneskelige rester. Vi kan ikke vide præcis, hvad hver enkelt handling betød, men ceremonier og gaver var en del af forbindelsen mellem mennesker og guder.
Nogle ritualer kan have været rettet mod guderne og håbet om regn og frugtbarhed. Huler i Belize blev brugt i perioder med tørke, og forskere har foreslået, at ritualerne blandt andet kan have været en måde at søge hjælp fra regnens og vandets kræfter.
I dag svømmer man ind i hulen. Vandstanden kan have varieret gennem tiden, og det er ikke muligt at fastslå, at mayaerne altid kunne gå ind, eller at passagerne dengang var tørre. Men tanken om, at mennesker søgte ind i hulernes mørke under tørke og bad om hjælp, giver besøget endnu en dimension.
Til sidst når gruppen de tørre kamre. Skoene tages af, og man fortsætter forsigtigt i strømper for at beskytte det skrøbelige underlag. Blikket søger op mod stalaktitterne, der hænger fra loftet, og ned mod stalagmitterne, der vokser fra gulvet. Det føles som en katedral, formet langsomt af vand og tid.
Kamera og telefon må ikke med ind. Først kan det føles frustrerende, når man står over for noget så usædvanligt. Men efterhånden giver forbuddet mening. Ingen skærm, ingen blitz og ingen jagt på det perfekte billede. De eneste billeder, der kommer med ud, er dem, man husker: vandet over navlen, mørket efter den tredje krydsning, svømmetagene ind i klippen og synet af det tørre kammer, hvor mayaernes verden pludselig føles tæt på.
ATM-hulen er fysisk krævende og kan føles intens, men netop derfor sætter oplevelsen sig fast. Man kommer ud igen med våde sko, trætte ben og en fornemmelse af at have bevæget sig ind i noget, der både er naturhistorie og menneskelig historie. Og uden billeder på telefonen må minderne bæres med hjem på den eneste måde, der er mulig: i hukommelsen.
Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?
Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.
