Er der risiko for mangel på flybrændstof – og kan du komme hjem igen?
I kan trygt tage afsted med vished om, at der er stærke systemer og beredskaber på plads, som sikrer jeres hjemrejse.
International flytrafik er en kritisk del af den globale infrastruktur og bliver prioriteret meget højt – også i perioder med geopolitisk uro. Flyselskaber arbejder med langsigtede aftaler om brændstof og planlægger deres operationer derefter, hvilket sikrer stabil drift.
Samtidig er forsyningen af flybrændstof global og robust. Den er ikke afhængig af én enkelt region, og når I flyver vestover fra Sydamerika, er ruterne ikke direkte afhængige af olie fra Mellemøsten. Der er heller ikke noget, der tyder på, at oliereserverne i Europa eller Danmark er under pres i en grad, der påvirker civil luftfart.
Skulle der mod forventning opstå ændringer, har flyselskaberne mulighed for at tilpasse ruter, tankning og planlægning undervejs. Og som pakkerejsende er I naturligvis dækket – vi har ansvaret for at få jer hjem og finder alternative løsninger, hvis det bliver nødvendigt.
Vi følger desuden altid Udenrigsministeriets rejsevejledninger, som løbende opdateres: www.um.dk