Seychellernes næststørste ø, Praslin, er for mange det rigtige Seychellerne. Øens vartegn er de unikke nødder Coco de Mer og de kridhvide sandstrande, hvor palmer dovent læner sig mod havet, hvis farver går fra turkisblå til dybt mørkeblå.
Kilometerlange strande og små isolerede bugter ligger side om side, adskilt af de grå granitklipper, der findes overalt på Praslin. Selv i højsæsonen er der mulighed for at finde et stykke himmelsk strand, man kan have næsten helt for sig selv. De bedste og smukkeste strande på øen er Côte d’Or, Anse Lazio og Anse Georgette.
Atmosfæren og livsrytmen er endnu mere afslappet end på Mahé, hvilket måske er grunden til, at øen tiltrækker både kunstnere, bohemere og ferierende seychellere. De eneste byer, der findes på Praslin, er landsbyerne ved Grand Anse og Baie St Anne. Ved Baie St Anne ligger også den lille havn, hvor både færger og krydstogt-skonnerter lægger til.
Én af Seychellernes største attraktioner er Vallée de Mai, et World Heritage Site. I denne nationalpark vokser de sagnomspundne Coco de Mer-palmer, der bærer de forunderlige nødder, som hurtigt leder tankerne hen på en kvindes hofter. Palmerne kan blive op til 30 m høje og bærer både verdens største blade - op til 6 m - og verdens tungeste nødder på op til 18 kg. At træde ind i denne skov er som at træde ind i en anden verden - en verden hvor mennesket er den lille. Er man heldig, kan man også få et glimt af den sjældne og udrydningstruede sorte papegøje, som også er Seychellernes nationalfugl.