Hannibal Travel
Åben favoritsider

Sri Lanka

På Sri Lanka venter et farverigt miks af historie, natur og strandliv – alt sammen på en ø, der kun er halvanden gang større end Danmark.
Leopard, Sri Lanka

Rejseforslag i Sri Lanka

Temarker i bjergene 14 dage / 13 nætter
Sri Lanka sommerrundrejse
Pris fra 18.060 kr
Sri Lanka sommerrundrejse
Capture 17 dage / 16 nætter
Familieeventyr på Sri Lanka
Pris fra 26.205 kr
Familieeventyr på Sri Lanka
Udawalawe påfugl 14 dage / 13 nætter
Den Klassiske Sri Lanka Rundrejse
Pris fra 21.679 kr
Den Klassiske Sri Lanka Rundrejse
Negombo 12 dage / 11 nætter
Barfodsluksus På Sri Lanka
Pris fra 44.318 kr
Barfodsluksus På Sri Lanka
Sri Lanka -Yala - Leopard spotted during Safari 17 dage / 16 nætter
Sri Lanka & Maldiverne
Pris fra 24.556 kr
Sri Lanka & Maldiverne

Rejser til Sri Lanka

Sri Lanka er kun halvanden gang større end Danmark, men byder på stor diversitet - høje bjerge, udstrakt savanne og palmefyldte sandstrande. Landet gemmer også på spændende historie og kultur, befolkningen er venlig og smilende og køkkenet er krydret og spændende.

Øen gemmer på et utroligt smukt landskab, som forandres gradvist, efterhånden som man bevæger sig fra kysten til de mere bjergrige egne. De grønne teplantager og rismarker med vandbøfler brydes af de hvideste stupaer og templer. I højlandet kan man vandre op af det legendariske Adams Peak. Tæt ved toppen er det berømte fodspor, der i buddhismen siges at være buddhas fodspor, i hinduismen Shivas fodspor og i kristendommen og islam Adams fodspor. I januar oplyses hele bjerget fra midten af natten og til solopgang af de mange pilgrimme, der i fælles flok vandrer mod toppen.

Byg din egen rejse

  1. Fortæl os om dine rejsedrømme
  2. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter
  3. Vi sammensætter din rejse i samarbejde med dig

Vores rejsekonsulenter har selv rejst i de områder, vi sammensætter rejser til og er eksperter på hver sine destinationer. Din rejse bliver derfor skræddersyet af din personlige rejsekonsulent, så den passer præcis til dine ønsker og dit budget.

Billeder fra Sri Lanka

Hoteller i Sri Lanka

image_04
Dream Cliff Reasort

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

Leopard, Sri Lanka

Nationalparker

Et andet af landets helt store højdepunkter er nationalparkerne. Gå ikke glip af tidligt om morgenen at begive jer ud for at spotte elefanter, påfugle og jaguarer i de smukke omgivelser. Nationalparker såsom Yala og Udawalawe byder på store naturoplevelser.

Der er fantastisk smukke strande i Sri Lanka

Strande

De smukke strande strækker sig rundt om hele øen, og der er rig mulighed for diverse vandsportsaktiviteter i det varme hav. Sri Lankas østlige kyst er velbesøgt af surfere, der nyder de gode bølger og den afslappede stemning, for eksempel ved Arugam Bay. De sydlige kyster er et paradis, hvis man drømmer om hvide sandstrande og roligt hav.

Sri Lanka Sigiriya Lion Rock

Historie

De historieinteresserede bliver også forkælet i rigt mål på Sri Lanka. Her er både rester fra hollandske, portugisiske og engelske koloniherrer i kystbyerne og teplantagerne. Rundt i landet finder man de ældgamle tidligere hovedstæder med kæmpe ruinkomplekser og store pagoder. I det nordlige Sri Lanka mindes man stadigt om borgerkrigen, der hærgede det smukke land i så mange år.

Flot orkide,  Kandy, Sri Lanka

Det srilankanske køkken

I Colombo kan man nyde det spændende køkken og gå en tur langs havet, hvor de lokale mødes i weekenden og efter arbejde. Srilankanerne er utrolig venlige, farverigt klædt i sarier og saronger og smitter med deres livsglæde. Ved første øjekast kan trafikken i Colombo virke kaotisk og larmende, men når man først har forstået det oftest venligt mente dytteri, glemmer man det hurtigt.

En af de bedste måder at opleve landet er på en af de smukke togture, som zigzagger gennem teplantagerne, bjerge og langs kysten. Fra vinduet kan man beundre det afvekslende landskab og få et indblik i de lokales dagligdag.

Sri Lanka er en skatkiste af oplevelser, som blot venter på at blive åbnet.

FAQ om rejser til Sri Lanka

1. Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Sri Lanka?

Sri Lanka kan besøges året rundt, men klimaet varierer efter region. Det bedste
tidspunkt afhænger af, hvor på øen du rejser. Vestsiden og sydkysten (fx strandene) har bedst vejr fra december til april.
Østkysten har tørt, solrigt vejr fra maj til september.Det betyder, at man næsten altid kan finde sol og gode forhold et sted på øen.


2. Er det sikkert at rejse til Sri Lanka?

Ja, Sri Lanka er generelt et sikkert og gæstfrit land at rejse i.
Lokalbefolkningen er venlig og hjælpsom, og kriminaliteten mod turister er lav.
Dog bør man som altid bruge almindelig sund fornuft og følge Udenrigsministeriets
rejsevejledning på um.dk.


3. Hvad skal man opleve i Sri Lanka?

Sri Lanka byder på en enestående variation: frodige teplantager, gamle
kongebyer, buddhistiske templer, vandfald og vilde nationalparker. Man kan tage
på safari og se elefanter og leoparder, vandre i højlandet, besøge historiske
ruiner – og slutte rejsen på en palmestrand ved Det Indiske Ocean.


4. Skal man vaccineres, før man rejser til Sri Lanka?

Vi kan ikke rådgive om vaccinationer, men vi anbefaler, at I kontakter jeres
egen læge eller besøger sikkerrejse.dk
og ssi.dk
for opdateret information om rejsevaccinationer til Sri Lanka.


5. Hvordan er vejret i Sri Lanka?

Klimaet er tropisk med temperaturer mellem 25–33 grader året rundt. Monsunerne
rammer forskellige dele af øen på forskellige tidspunkter, så vejret varierer
regionalt – men der er altid sol og sommer et sted på øen.


6. Er Sri Lanka velegnet til børnefamilier?

Ja, Sri Lanka er ideelt for familier. Afstandene er korte, tempoet roligt, og
der er masser at opleve for både børn og voksne – fra togture gennem
teplantager til safari og afslapning på stranden.


7. Skal man bruge visum for at rejse til Sri Lanka?

Ja, danske statsborgere skal ansøge om et elektronisk visum (ETA) inden afrejse. Det gøres nemt
online, og visummet gælder normalt i op til 30 dage. Tjek altid de nyeste
regler på um.dk.


8. Hvordan er kulturen og maden i Sri Lanka?

Kulturen er farverig og præget af buddhisme, traditioner og et imødekommende
folk. Maden er krydret, aromatisk og fuld af smag – prøv de lokale curries,
hoppers, kottu roti og friskfanget fisk fra kysten.


9. Hvilken valuta bruger man i Sri Lanka?

Valutaen er srilankansk rupee (LKR).
Kreditkort accepteres mange steder, men kontanter er praktiske i mindre byer og
på markeder.


10. Hvordan foregår transporten i Sri Lanka?

Transporten er en del af oplevelsen – togrejserne gennem bjergene er blandt
verdens smukkeste. Derudover er der gode muligheder for private chauffører,
busser og indenrigsfly, hvilket gør det nemt at udforske landet i eget tempo.


Nyhedsbrev

Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370