En Florida rejse er nemlig meget mere end blot lange, hvide sandstrande og perlerækker af små, hyggelige byer - eller store forlystelsesparker Walt Disney World og Universal Studios.
Gå i Hemingways fodspor i Key Wests afslappede boheme-atmosfære eller tag på alligator-spotting i USA 2. største nationalpark; Everglades National Park. Det er også i Florida, man kan besøge Kennedy Space Center. Kommer man på det rigtige tidspunkt, kan man endda set en raket blive sendt afsted.
Flere steder i Florida kan man se både søkøer og delfiner, og nogle steder kan man endda komme i vandet sammen med dyrene. Det tropiske klima trækker naturligvis også mange fuglearter til sig - nogle steder kan man endda være så heldig at se USAs nationalfugl, den hvidhovede ørn.
Vandsport, golf, sejtlure, shopping - der er oplevelser nok i Florida til en hel rejse i sig selv.