Landsbybesøg og kæmpekaktusser på Incahuasi

Oplev det lokale salthåndværk i Colchani, gå på Uyunis vidtstrakte saltslette, og besøg øen Incahuasi, hvor kæmpekaktusser rejser sig over det hvide landskab. Undervejs nyder I frokosten med udsigt over saltsletten og slutter dagen med en solnedgang.

Saltudvinding og håndværk i Colchani

Jeres guide henter jer på hotellet og kører jer først til landsbyen Colchani, hvor saltudvinding spiller en helt central rolle i hverdagen. Her får I indblik i den manuelle udvinding og ser, hvordan salt også bruges til blandt andet møbler, bygningsmaterialer og kunsthåndværk.

I besøger saltmuseet Playa Blanca og har mulighed for at købe lokale souvenirs lavet af salt. Måske skal et sæt saltterninger med hjem?

Ud på Uyunis hvide saltslette

Fra Colchani fortsætter I ud på Salar de Uyuni, der strækker sig over cirka 10.582 km2. Her oplever I saltformationerne Ojos de Sal og får mulighed for at gå på saltslettens overflade, hvor sekskantede mønstre danner en fascinerende geometri.

Kæmpekaktusser på Incahuasi

Midt i det hvide landskab ligger Incahuasi, en klippeø med sit eget isolerede økosystem. Øen er bevokset med op til 12 meter høje kæmpekaktusser, der danner en markant kontrast til saltsletten omkring dem.

Her sørger jeres guide for frokosten, som I nyder med udsigt over de særlige omgivelser.

Solnedgang over saltsletten

Inden turen går tilbage til hotellet, oplever I solnedgangen over Salar de Uyuni. Det skiftende lys giver det vidtstrakte landskab nye farver og afslutter dagens udflugt. Denne oplevelse skal I naturligvis også have med.

Udflugten kan kombineres med andre oplevelser som en del af jeres skræddersyede rejse. Se mulighederne her på hjemmesiden, eller kontakt os for at høre mere.