Safari ved Chobe-floden

Chobe Bakwena Lodge ligger ved den rolige Chobe-flod tæt på Chobe Nationalpark. Den intime lodge har 15 fritliggende hytter, som ligger mellem akacietræer og tropisk vegetation. Nogle vender mod floden, mens andre er hævet over jorden med udsigt til trækronerne.

Arkitekturen er inspireret af den traditionelle afrikanske rondavel med runde former og stråtag. Hytterne har egen veranda eller balkon samt badeværelse med både indendørs og udendørs bruser. I lodgens fællesområde findes restaurant, bar og lounge, og udenfor ligger en pool omgivet af haven.

Beliggenheden gør Chobe Bakwena Lodge til en oplagt base for safarioplevelser i området. Herfra arrangeres blandt andet game drives i Chobe Nationalpark og bådture på Chobe-floden, hvor der er mulighed for at opleve elefanter, flodheste, krokodiller og et rigt fugleliv.

Der kan desuden tilbydes guidede landsbybesøg, cykelture og andre aktiviteter.