Det er en fascinerende destination, ikke mindst for fugleinteresserede. Blandt de store naturoplevelser finder man også de klare blå og smaragdgrønne søer, vidtstrakte stepper, enorme kridhvide saltaflejringer, skjulte varme kilder og fantastiske geysere. I de spredte små landsbyer finder man den maleriske koloniale stil med de gamle kirker og Aymara hyrder, der passer deres dyr og marker.
Trods skønheden er egnen øde og gold og livsvilkårene vanskelige, hvilket både dyr og mennesker dog har lært at tilpasse sig. Det nordlige Chile byder på uforglemmelige oplevelser fra bjerge til lokal historie og masser af kultur.