Ved verdens yderste grænse

Punta Arenas ligger ved det 600 kilometer lange Magallanes-stræde, opkaldt efter den portugisiske opdagelsesrejsende Hernando de Magallanes, der i 1520 fandt vej til denne fjerne udkant af verden. Byen oplevede sin storhedstid i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, da eventyrere drog mod Nordamerikas vestkyst og Alaska for at søge guld. Men med åbningen af Panamakanalen i 1914 mistede Punta Arenas sin betydning som internationalt knudepunkt, og i dag er den primært kendt for sin militærforlægning og sit toldfrie handelsområde.

På klare forårsdage åbenbarer der sig betagende udsyn til øen Isla Grande i Ildlandet og til Cordillera Darwins skærgård, hvor tinderne rejser sig over 2000 meter mod Stillehavets horisont. Et andet højdepunkt er Fuerte Bulnes – et rekonstrueret træfort fra 1843. Det blev opført, efter Chile havde løsrevet sig fra Spanien i 1810, for at beskytte området mod udenlandske stormagters forsøg på at kolonisere verdens yderste grænser.