Hannibal Travel
Åben favoritsider

Rejser til Guatemala City

guatemala city
Guatemala City ligger i en dal omgivet af bjerge. Den blev landets hovedstad i 1776 efter at voldsomme jordskælv stort set ødelagde La Antigua.

Rejseforslag i Guatemala City

atitlan2i00008 11 dage / 10 nætter
Roadtrip i Guatemala
Pris fra 9.324 kr
Roadtrip i Guatemala
robin-canfield-uGZR6bEZvkk-unsplash 14 dage / 13 nætter
Guatemala & Honduras Rundrejse
Pris fra 21.336 kr
Guatemala & Honduras Rundrejse
alain-bonnardeaux-P6DaQH7n1VU-unsplash 16 dage / 15 nætter
Aktive Guatemala
Pris fra 19.243 kr
Aktive Guatemala
erick-chevez-_frsVGbx5-0-unsplash 14 dage / 13 nætter
Guatemala & El Salvador
Pris fra 18.060 kr
Guatemala & El Salvador
Guatemala City ligger i en dal omgivet af bjerge. Den blev landets hovedstad i 1776 efter at voldsomme jordskælv stort set ødelagde La Antigua. I dag har byen gjort sig fortjent til titlen. Den har lidt af det hele. Her finder fortid og nutid sammen i overraskende kontraster, der gør Guatemala City til noget helt specielt.

Byg din egen rejse

  1. Fortæl os om dine rejsedrømme
  2. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter
  3. Vi sammensætter din rejse i samarbejde med dig

Vores rejsekonsulenter har selv rejst i de områder, vi sammensætter rejser til og er eksperter på hver sine destinationer. Din rejse bliver derfor skræddersyet af din personlige rejsekonsulent, så den passer præcis til dine ønsker og dit budget.

Billeder fra Guatemala City

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

guatemala city

Seværdigheder - Zona 1 (downtown)


Downtown - kaldet Zona I - er den ældste del af byen. Som alle andre byer grundlagt af spanierne er hjertet "Plaza Mayor", omkring hvilken de ældste historiske bygninger samler sig. Her findes utallige kirker, der som statelige eksempler på fortiden som spansk koloni imponerer den forbipasserende. Samlingspunktet er Katedralen med sin neoklassicistiske atmosfære, hvor man finder et billede af "Nuestra Señora del Socorro" bragt til landet af de allerførste conquistadores.Værd at se i området er også kirkerne La Merced, Santo Domingo og San Miguel de Capuchinas. Har man lyst, kan man besøge det første kristne kapel rejst i dalen i 1620. Det findes på "Cerrito del Carmen". I kapellet findes "Virgen del Carmen". Historier fortæller, at selveste Sankt Theresa af Avila skænkede dette billede til de spanske conquistadores. Ikke alt i dette område har religiøs betydning. På den ene side af katedralen ligger "Palacio Nacional", og på den anden side breder markedet sig. Et fascinerende marked med hundredvis af små boder, hvor man kan købe tøj, frugt og grønt, velduftende krydderier - alt hvad man kan forestille sig. På søndage forvandler Plaza Mayor sig til et pulserende menneskehav, og indianerne i deres farvestrålende traditionelle dragter kaster et regnbueskær over hele sceneriet. Ved Plaza Mayor finder man også "6a Avenida", Guatemalas hovedgade propfyldt med butikker, neon-skilte, små faldefærdige boder, skrigende lotterisælgere og meget mere. Dette er gaden, hvor man finder alt fra det kinesiske køkken til ristede majskolber. I skarp kontrast til dette måske lidt traditionelle billede som Zona I giver af byen, viser Zona 10 en helt anden side.

guatemala city

Zona 10 (det moderne Guatemala City)


Zona 10 er stedet, hvor de smarte forretningsmænd og turister foretrækker at mødes. Dette er den dynamiske, moderne side af Guatemala City, hvor kun det bedste er til salg. Zona 10 har international atmosfære takket være dekorative butikker, kunstgallerier, antikvitetsforretninger og kvalitetshåndværk. På en tilfældig gåtur passerer man bygninger og hoteller i verdensklasse, små charmerende cafeer og gode restauranter. Nye, elegante boligkvarterer kryber langsomt op af bjergsiderne og leder man efter det, er der masser af store shoppingcentre i glas og stål, som man kender dem fra resten af verden. Hele området summer af aktivitet både dag og nat, og på ethvert tidspunkt af døgnet er det en fornøjelse at bevæge sig rundt i byen, mens man langsomt opdager den forvandling, der er ved at ske. Uden at glemme sin fortid og traditionelle atmosfære er Guatemala City på vej mod den nye tid. Guatemala City byder på mange forskellige oplevelser. Byen er opdelt i 21 zoner, og det er nemt at finde rundt. Avenidas løber fra nord til syd og Calles fra øst til vest. Calles og Avenidas er nummererede, men hver zona har sit eget interne nummersystem. Adresser er opgivet på denne måde: »9. Avenida 15-12, zona 1. Det læses 9. Avenue over 15. gade, nummer 12 i zone 1.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370