Introduktion
Kenya kan noget helt specielt med sine mange nationalparker og flotte kyststrækning, og på denne rejse vil I opleve det hele!I Masai Mara lever verdens største koncentration af pattedyr. Her er både bøfler, elefanter, løver, zebraer og mange andre dyr, som I kan være heldige at se på helt tæt hold. Efter afslapning ved Lake Naivasha skal I på safari i Amboseli National Park, hvor Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, pryder baggrunden. Rejsen fortsætter yderligere sydpå til Tsavo, der er Kenyas største nationalpark, inden I til sidst rammer Diani Beach på østkysten. Her er der tid til afslapning ovenpå alle de indtryk, I har fået på rejsen.
Et alternativ til opholdet på Diani Beach kunne være en lille uge på Zanzibar - vi skræddersyr det hele efter jeres ønsker!