Kort og godt om det nordlige højland i Peru:
Det nordlige højland i Peru byder på betagende bjerglandskaber, små farverige indianerlandsbyer, hyggelige byer i kolonistil som Cajamarca og de næsten ukendte præ-inka ruiner Kuélap. Indtil for 10 år siden var området usikkert at rejse i på grund af guerillabevægelsen ”Den Lysende Sti”, men i dag er det trygt og sikkert at rejse, selvom vejene ofte er ujævne. Fra Cajamarca kan man køre til Chachapoyas og Tarapoto og videre til junglebyen Yurimaguas.
Hvad er særligt ved Perus nordlige højland?
Oplev det historiske El Brujo, hvor et væld af arkæologiske opdagelser og udgravninger gemmer sig. Blandt andet kan man udforske Cao Pyramiden og lære om den berømte Moche-dronning ”Lady of Cao”, der blev fundet mumificeret i Cao pyramiden. Det tilhørende Cao Museum fortæller historien om hende og fremviser forskellige artefakter fundet under udgravningen.
Tag på en spektakulær tur ad de hullede grusstier op til Cumbemayo, der ligger i 3.500 meters højde. På toppen har et folk, før inkaerne overtog magten, bygget nogle af de ældste menneskeskabte strukturer i Sydamerika. Heriblandt er særligt akvædukten imponerende, der sørgede for at lede vandet fra markerne på de stejle skråninger. Udover den fascinerende historie som stedet udgør, er udsigten fantastisk deroppefra.
Hvorfor opleve det nordlige højland i Peru?
Få et unikt indblik i både Inka-civilisationen og de ældre civilisationer, der regerede før inkaerne kom, som Chan Chan, der var hovedstad i Chumuriget. En af de mest magtfulde stater i Peru før Inkaernes tid. Der venter storslåede naturoplevelser i Andesbjergene, lær om peruvianske kolonihistorie i Trujillo og Cajamarca og til sidst er der afslapning ved den solrige kystby Mancora. På din rejse vil man få mulighed for at se pyramider, fæstningsværker og arkæologiske udgravninger, mens man rejser blandt det stolte og imødekommende peruvianske folk.
Lyder det som noget for dig? Kontakt os for mere information om det nordlige højland i Peru – helt uforpligtende. Vi garanterer, at du bliver fristet til at tage på eventyr til dette unikke og imponerende område!