Borneo - et naturparadis uden lige

Borneo var et af de steder, der blev ved med at dukke op i mine tanker, når jeg forestillede mig den ultimative naturrejse, og selvom jeg havde høje forventninger, formåede øen alligevel at overraske mig. Mest af alt fordi den stadig føles så uopdaget.

Borneo er et naturparadis uden lige. Regnskovene er enorme og virker nærmest uendelige. Flere gange kørte vi i timevis gennem tæt jungle uden at se andet end træer og den grønne tætte regnskov. Det er svært at beskrive, hvor vildt og smukt det er, før man står midt i det.

Og så er der dyrelivet. En af de største oplevelser på rejsen var at få mulighed for at opleve Borneos “Big Five”: orangutanger, næseaber, saltvandskrokodiller, pygmæelefanter og næsehornsfugle. At se de dyr i det fri midt i deres naturlige omgivelser var noget helt særligt. Læs med herunder og få et lille indblik i nogle af de oplevelser, der gjorde størst indtryk på mig på min rejse.

Deramakot - så vildt som det kan blive

Noget af det mest intense på hele rejsen var mit ophold i Deramakot. Deramakot ligger meget afsides og består af primær regnskov, som i mange år har været brugt til forskning. Det føles nærmest som et levende laboratorium midt i naturen. Området er også kendt som et af de bedste steder på Borneo til at spotte sjældne nataktive dyr, blandt andet fordi de gamle skovveje gør det muligt at komme dybt ind i regnskoven. Vi tilbragte 4 dage ude i den vilde jungle, hvor vi boede på en lille lodge midt ude i regnskoven.

Dagene bestod af morgen- og eftermiddags/aftenkøreture på omkring 5-6 timer ad gangen, hvor vi kørte rundt i jeep gennem den tætte regnskov på jagt efter dyrelivet. Det er ikke et sted, hvor man bare får serveret dyrene foran sig. Tværtimod kræver det tålmodighed. Man leder, lytter og holder konstant øje mellem træerne. Men når man endelig spotter et dyr i det fri, føles det fuldstændig magisk. På turene så jeg blandt andet orangutanger, gibbonaber, desmerdyr og masser af fugle. På en af natturene var vi også heldige at spotte en leopardkat i mørket. Det var prikken over i’et på en helt uforglemmelig oplevelse.

Selvom de største oplevelser helt klart var at se dyrene frit ude i junglen, besøgte vi også flere rehabiliteringscentre undervejs på rejsen. Dyrene betegnes her som semi-vilde, fordi de bliver fodret. Det betyder også, at man næsten er garanteret at se dem, hvilket langt fra er tilfældet ude i den tætte regnskov. Oplevelsen føles derfor mere tilgængelig, om end også mere zoo agtig, end når man ser dyrene i helt fri natur. Alligevel synes jeg, at det er et besøg værd. Det er både spændende og tankevækkende at få et indblik i det enorme arbejde, der bliver lagt i at beskytte dyrene og give dem en ny chance i naturen.

Krokodilleøjne og vilde elefanter langs Kinabatangan

Et andet stort højdepunkt var at tage på flodsafari langs Kinabatangan-floden. Her er det ofte lettere at se dyrene end inde i den tætte jungle, især i tørsæsonen, hvor mange dyr samler sig ved floden.

Vi startede med en dagstur langs floden, hvor målet især var at spotte de vilde pygmæelefanter, som området er kendt for. Derudover tilbragte vi 3 dage på en primitiv jungle-camp, hvor vi boede i simple overdækkede hytter. Komforten er meget enkel, men det betyder egentlig ikke så meget, når man befinder sig midt i sådan et naturparadis. Tværtimod bliver det hurtigt en del af oplevelsen og får én til at føle sig endnu tættere på naturen.

Dagene blev brugt på at sejle langs floden og spotte alverdens dyr. Om natten tog vi igen på tur langs floden og fik lov til at opleve, hvordan junglen ændrer karakter i mørket. Vi så orangutangerne og de mange fuglearter sove højt oppe i trækronerne og krokodilleøjne, der lyste op i vandet langs båden.

Bako Nationalpark - regnskov og paradisstrande

Bako Nationalpark var en anderledes oplevelse på rejsen. Man ankommer med båd til nationalparken, og det føles næsten som en lille paradisdestination med flotte strande, små bugter og mangroveskov. Samtidig er der masser af dyreliv. Her så vi blandt andet næseaber og bardesvin. Om natten tog vi også på ture, for at se de imponerende insekter, slanger og frøer der gemte sig i mørket.

Vi havde én overnatning i en hytte i nationalparken, og da det kun er muligt at komme dertil med båd, er en overnatning klart at anbefale. Vi kunne også snildt have brugt endnu en overnatning for at have god tid til at udforske området. Noget af det fede ved Bako er nemlig, at man kan udforske området på egen hånd. Man får udleveret et kort med forskellige vandreruter og kan selv planlægge sine ture. Det føles helt trygt at gå rundt selv, da man bliver informeret grundigt om de forholdsregler, man skal være opmærksom på. Derudover kan man også bare bruge tid på at slappe af ved de smukke strande mellem vandreturene.

Byliv, mad og lokale oplevelser

Generelt er det selvfølgelig naturoplevelserne, man rejser til Borneo for. Men byerne undervejs var også med til at sætte deres præg på rejsen. Hvis jeg skal anbefale én by på Borneo, må det være Kuching. Det er et perfekt sted at starte eller afslutte rejsen. Byen har en hyggelig waterfront og en stemning, som føles meget kinesisk inspireret. Samtidig er Kuching lidt af en madhovedstad på Borneo, så det er et virkelig godt sted at udforske det lokale køkken.

Carpenter Street er lidt byens levende hjerte med restauranter og masser af liv. Jeg kan især anbefale restauranten Jak’man, som serverer virkelig god lokal mad. Det var også her, jeg prøvede nogle af de mere specielle lokale retter som larver og kyllingefødder. Det bliver nok ikke mine nye yndlingsretter, men det var bestemt en oplevelse. Et andet must try er Sarawak laksa, som er en aromatisk og krydret nudelsuppe, der nærmest er blevet en signaturret i regionen. Jeg vil anbefale at tage forbi den lille lokale biks 126 Laksa og prøve deres version. Det var noget af det bedste lokale mad, jeg fik på hele rejsen.

Jeg var også forbi byen Kota Kinabalu. Her er det især Gaya Street, der summer af liv. Hver fredag og lørdag bliver området forvandlet til et kæmpe madmarked fyldt med alverdens dufte, smage og lokale specialiteter. Derudover kan man besøge den flotte flydende moské, også kaldet Likas moskéen. Moskéen er omgivet af en kunstig lagune, som får bygningen til at se ud, som om den flyder på vandet. Især ved solopgang og solnedgang, når moskéen spejler sig i vandet, er det virkelig et smukt syn. Personligt synes jeg, at en dag eller to i Kota Kinabalu er passende til at se, hvad byen har at byde på, før eventyret fortsætter videre ud i regnskoven og naturen.

En lille afstikker til Brunei

Undervejs på rejsen tog vi også et smut forbi Brunei i et par dage. Her er standarden generelt lidt højere end på Borneo, og det fungerede virkelig godt som en kontrast til de mere primitive oplevelser ude i regnskoven.

Her så vi blandt andet den imponerende Sultan Omar Ali Saifuddien-moské, som er kendt som en af Asiens smukkeste moskeer. Jeg tog også turen til Ulu Temburong Nationalpark, hvor man kan komme på trætopsvandring højt over regnskoven. Her får man en fuldstændig vanvittig udsigt ud over de grønne trækroner så langt øjet rækker. Det er en ret vild følelse at stå dér midt over junglen og virkelig mærke, hvor enorm regnskoven er.

En af dagene tog vi ud og besøgte Kampong Ayer. Kampong Ayer er verdens største og ældste bebyggelse på pæle og bliver ofte kaldt “Østens Venedig”. Landsbyen ligger bygget oven på Brunei-floden, hvor tusindvis af mennesker bor i huse på pæle, som er forbundet af små broer og gangstier. Som en flydende by med sin helt egen rytme og atmosfære. Det mest fascinerende er, at området fungerer som et helt lille samfund med både skoler, moskeer og klinikker midt ude på vandet.

Noget af det, jeg også kommer til at huske fra Borneo, er de lokale. Alle jeg mødte var utrolig søde, hjælpsomme og gæstfri. Generelt oplevede jeg et virkelig højt serviceniveau, og det gjorde rejsen meget nemmere, at stort set alle taler engelsk. Borneo er den perfekte destination for dig, der drømmer om ægte eventyr, vilde naturoplevelser og følelsen af at opleve et sted, som stadig føles uberørt. Det er ikke luksus og store resorts, man rejser hertil for. Man rejser til Borneo for junglen, dyrene og følelsen af at være midt i naturen.

Til slut må jeg også nævne min oplevelse med at bestige Mount Kinabalu, Sydøstasiens højeste bjerg. Hvis du er til endnu mere adventure, er det virkelig en oplevelse, der er værd at overveje. Det er en fysisk krævende tur, som adskiller sig lidt fra resten af rejsen på Borneo, og derfor har jeg samlet hele oplevelsen i et separat blogindlæg, som du kan læse her.