Senegal er indbegrebet af det, mange folk betegner som det “rigtige” Afrika. Det første indtryk af landet er overvældende og et sandt bombardement af alle sanser. Her er kaotisk mange mennesker samlet i få storbyer, der summer af hektisk aktivitet med lyde og lugte, der er ukendte for de fleste af os.
Farvestrålende afrikanske kvinder, som bærer vanddunke og frugtfade på hovedet, myldrer frem og tilbage langs vejene sammen med legende børn og geder, mens vejene selv er et inferno af hestekærrer, overfyldte og faldefærdige minibusser, taxaer og sælgere der tilbyder frugt, solbriller, strygebrætter og papegøjer. I ramponerede træhytter og blikskure langs vejene sælges alt lige fra Coca Cola og chips til smukt udskårne træmøbler og bildæk.
Storbyerne lokker med markeder i alle afskygninger, eksotiske restauranter og pulserende natteliv, hvor man kan opleve den vestafrikanske musik, der er en vigtig del af den senegalesiske kultur. Og langt væk fra civilisationen venter en enestående naturoplevelse, som kun Vestafrika kan levere.
Spredt rundt om i det senegalesiske landskab ligger små landsbyer og samfund langs hullede veje. Det er landsbyer, som vi ser dem i TV, når der vises billeder fra "det sorte kontinent". Små stråtækte lerhytter uden rindende vand og elektricitet, hvor gårdspladsen deles af børn, geder og høns. Al aktivitet synes at foregå langs eller på vejen, hvor kvinder kommer gående med vand fra brønden eller passer en bod med madvarer. Mænd og helt unge drenge kommer kørende i kærrer trukket af heste, æsler eller køer - ofte siddende faretruende højt oppe på et læs af møbler, rissække eller trækasser. Og overalt synes gederne at blande sig i dagligdagen, der ikke har ændret sig de sidste mange hundrede år. Det er bestemt ikke små søvnige landsbyer man støder på i det senegalesiske landskab, selvom om den stegende hede indbyder til alt andet end aktivitet.
