Et af verdens kendeste og bedste hoteller, beskrevet i utallige bøger. Hotellet, som indenfor de sidste år er blevet gennemgribende sat i stand, ligner alt hvad man kan forvente af et eksotisk hotel i Østen - bygget efter engelske kolonitraditioner, med små gårde omkranset af hvide søjler. Man føler sig hensat til en eventyrverden med tunge chesterfield møbler og væg-til-væg tæpper. Baren har gennem tiderne været hjemsted for mange forfattere, eventyrere og journalister. Det var her, at man i 1915 kréerede drinken "Singapore Gin Sling" - og den serveres stadig med stil og klasse, enten i baren i lobby'en eller i The Long Bar på første sal!