Det malariafri reservat er hjem for The Big Five og et væld af forskellige antilopearter, giraf, zebra, gnu, gepard og mange andre af savannes dyr. Landskabet er smukt med et kuperet terræn og floden Bushman's River giver safarigæster mulighed for et vidunderligt flodcruise, hvor man især har chance for at se de mange forskellige fuglearter.
Amakhala Game Reserve har 11 forskellige safarilodges, hvoraf nogle er restaurerede gårde fra dengang området var landbrug. Flere af lodgene har kun få værelser/telte, og er derfor perfekte til en privat safari med familien eller vennerne.
Safarilodgene spænder lige fra telthytter til 5*, så der er noget for enhver smag:
Bukela, Bush Lodge og Hlosi er de tre femstjernede lodges - Bush Lodge med fantastiske "telthytter".
Safari Lodge, Hillsnek, Woodbury Lodge, Reed Valley Inn og Leeuwenbosch ligger i næste kategori, hvoraf de to sidstnævnte er restaurerede gårdhuse.
I turistklassen byder Amakhala på to fantastisked "tented camps" - Woodbury Tented Camp og Quatermains Camp, samt Carnarvon Dale, hvis bygninger kan dateres tilbage til 1820.