Simbavati River Lodge ligger i den nordlige del af det private vildtreservat, Timbavati, der er hjem for over 40 forskellige pattedyr - deriblandt The Big Five. Lodgen har en hjemlig og varm atmosfære, og ligger lige ned til Nhlaralumi River. Når man ikke er på safari eller bushwalk kan man slappe af på den store udsigtsveranda, ved den lille pool eller i loungen med en god bog. På Simbavati River Lodge har man mulighed for at bo i både bungalows og i luksus safaritelte. De otte telte er fuldt møblerede og har flot toilet ensuite, udendørs bruser, aircondition og egen veranda. De tre bungalows - hvoraf den ene kan tage to voksne og op til tre børn - har badeværelse ensuite, aircondition og egen veranda.
Morgenmad og frokost nydes på den dejlige udsigtsveranda, mens middagen ofte serveres udendørs i den traditionelle "boma".