Kør-selv ferie i USA
Her kommer man tæt på naturen og på amerikanernes hverdag. Befolkningen i USA er et kapitel for sig selv. De fleste amerikanere er utrolig imødekommende, og selv om deres "how are you" ikke skal tages som en opfordring til en længere redegørelse for ens velbefindende, kan man som turist roligt indlede en snak og få nye venner - om ikke for livet - så for en time eller to. Kør-selv rejsen i USA kan foregå med både bil eller motorhome. Der er naturligvis også masser af muligheder for at rejse rundt i USA, hvis man ikke har lyst til at køre selv, da man nemt kan komme rundt med bus eller tog - sammen finder vi dén løsning, som er bedst for jer.
Storbyferie i USA
USA har nogle af verdens mest interessante storbyer, hvor man uden problemer kan tilbringe en hel ferie. Man kommer selvfølgelig ikke udenom New York, hvor museer, skyskrabere, forretningsfolk og hyggelige parker mødes. USA har dog mange andre.