På sin vej mod Det Indiske Ocean løber Zambezi River med frådende vandmasser fra Victoria Falls gennem Zambezi Gorge og videre gennem Kariba-dæmningen til Lake Kariba. Floden har nu tabt lidt af pusten og flyder stille videre gennem Lower Zambezi Valley, hvor den løber gennem en kløft for herefter at sprede sig over en stor flodslette, hvor den danner store "pools". Disse pools er en del af Mana Pools Nationalpark, der med et areal på 2000 km2 strækker sig langs et fantastisk Zambezi-landskab. Mange mener, at denne park er landets smukkeste og sammen med Matusadona blandt det sydlige Afrikas mest uberørte.
Parken er hjem for mastondiske elefanter, der hvert år vender tilbage til nøjagtigt samme sted i deres søgen efter vand. Elefanterne bliver derfor efterhånden kendt blandt de lokale. Store bøffelflokke ses langs flodbredden, hvor nilkrokodiller og flodheste også holder til.
Blandt de 380 forskellige fuglearter kan nævnes Nyasa-Lovebird, Livingstone's fluesnapper, hvidnakket braksvale og båndslangeørn.
En stor del af parken er kun tilgængelig i kano og til fods, og der er helt lukket for biler i regntiden (november - april). Mana Pools indbyder naturligt nok til "walking-safaris" og ikke mindst telt- og kanosafari af flere dages varighed. Det er en helt speciel og unik oplevelse, hvor man er sikker på at komme helt tæt på det afrikanske vildnis.
Har man det bedst med lidt mere magelige faciliteter, ligger der et par luksuriøse lodges, der er tro mod omgivelserne og byder på ligeså store naturoplevelser. Mana Pools Nationalpark er dermed både for livsnydere og de eventyrere.