Bevæger man sig ud på landet, møder man grønne marker, hvor køerne græsser, hyggelige hvide gårde og huse og bakker og vandreture, der byder op til et hike. På en vandretur i øens bakker kan man også opleve Caldeira de Guilherme Moniz - et 15 kilometer stort vulkansk krater - og Algar do Carvãos grotter med de imponerende stalakitter og stalagmitter. Er man til aktiv ferie, kan man udover vandreturene spille golf, dykke eller surfe.
Man må ikke snyde sig selv for et besøg i den velbevarede by Angra Do Heroismo på en rejse til Azorerne. De gamle gader, kirker, paladser og museer vidner om en by, der blomstrede og havde råd til smuk arkitektur.
Terceira er desuden kendt for sine mange folkefester. Og kan man have en folkefest uden god mad? Ikke på Terceira. Øen byder på flere lokale specialiteter og skal måltidet være fuldendt skal man selvfølgelig have et glas lokalt Biscoitos vin til.