Dette er junglen, der skal opleves, og der garanteres - uanset årstid - øjeblikke af uforglemmelige oplevelser. Når man opholder sig i den fortryllende junglenat, sejler med små både dybt ind i junglen for at lytte til de mystiske lyde fra den tropiske jungle, er på udkig efter alligatorer eller for at fiske piratfisk, eller når man går ad junglestier ind i regnskoven, hvor en naturguide fortæller om de indfødtes brug af regnskovens planter eller hjælper med at udpege dyr og fortæller om deres liv.
Husk dog altid at junglen skal opleves, men kom ikke med for høje forventninger. Den besøgende, som forventer at være deltager i en dyrefilm, risikerer at blive skuffet. Junglen var flere millioner af år undervejs, filmen måske kun år, og dit besøg kun nogle få dage.