Europæerne kom for at blive, og Búzios blev en stilfærdig fiskerlandsby, hvortil hvalfangerne bragte deres fangster for at udtrække den olie, der var med til at kaste lys over den nærliggende Rio de Janeiros gader. En af strandene i Búzios bærer faktisk stadig navnet Praia dos Ossos, eller knogle-stranden efter de mange hvalskeletter, der engang flød på denne strand. Først i 1960’erne hvor Brigitte Bardot og hendes brasilianske kæreste kom til stedet startede en ny tilstrømning af europæere til dets kyster.
I dag er Cabo Frio den største af de tre byer. Om sommeren strømmer Cariocas og Paulistas til strandene ved byen, hvor de for en stund slår sig ned og nyder sommeren i deres lejligheder og sommerhuse, mens Búzios tiltrækker det internationale jetset, der søger anonymitet i de utrolige tropiske omgivelser. En streng byggelov, der foreskriver at man ikke må bygge over to etager og kun i en bestemt stil, er med til at bevare områdets uskyld. Byen krydres af restauranter i verdensklasse med alt godt fra havet samt utallige barer og natklubber. Búzios er levende til ud på de små timer. Dette tilsat over 20 strande, hvor der er noget for enhver smag: Fra de store surfbølger til pittoreske bugter, hvor man kan nyde en farvestrålende solnedgang.
Modsætningen til Búzios-halvøen, findes ved Arraial do Cabo. Der hviler stadig en uskyldsren naturlighed over de barske klipper og sandede bugter med det krystalklare grønne vand og områdets 7 attraktive strande. Hertil kommer der et fyrtårn, grotter og en hyggelig by med brosten.
Turen til Região dos Lagos er bestemt et krydderi på turen til Rio, der er værd at tage med i betragtning, når man planlægger en tur til Brasilien.