Rejser til Rio de Janeiro
Bare navnet Rio de Janeiro sætter billeder i gang: Copacabana, Ipanema, Sukkertoppen, samba og Kristusstatuen med armene bredt ud over byen. Men Rio er en af de byer, der skal opleves for rigtigt at forstås. Her mødes storby, strand og dramatisk natur på en måde, man finder få andre steder i verden. Det er ikke uden grund, at brasilianerne kalder Rio for Cidade Maravilhosa, den vidunderlige by.
Byen ligger klemt ind mellem Atlanterhavet og grønklædte bjerge. Fra Corcovado ser du ud over Sukkertoppen, Guanabara-bugten og de berømte strande, mens livet nedenfor udspiller sig i kvarterer med hver deres karakter. På Copacabana og Ipanema mødes cariocaerne til strandliv, fodbold og volleyball, og andre steder i byen venter samba, historiske gader, lokale markeder og et restaurant- og natteliv, der fortsætter længe efter solnedgang.
Hvad skal du opleve i Rio de Janeiro? De store ikoner skal naturligvis med, men sæt også tid af til bare at mærke byen. Gå langs stranden, tag op i højderne, oplev et sambashow eller en fodboldkamp, og gå på opdagelse i kvartererne. Rio handler mindst lige så meget om stemningen mellem seværdighederne som om seværdighederne selv.