Det var til Salvador, de store slavetransporter fra Afrika ankom. Her på Lago de Pelourinho, eller Gabestokspladsen, blev de nyankomne slaver lænket sammen i rækker og solgt. I dag er 70 procent af befolkningen efterkommere efter slaverne, og de har i beundringsværdig grad værnet om den afrikanske kultur i mad, musik, religion og dans. Dette er i sandhed et Afrika i eksil, i en by som kunne være taget ud af det barokke Portugal. Kvindernes klædedragter er klart inspireret af de fine portugisiske borgerfruers dragter fra det 1600 århundrede, og den dans vi før var vidner til, har slaverne haft med sig fra Afrika. Capoeira’en er en form for kampsport, der er maskeret som dans.
Den gamle bydel i Salvador do Bahia er en perle at gå på opdagelse i. Fra det begyndende totale forfald er bydelen langsomt, men sikkert, ved at vende tilbage til fordoms pragt. I dag er området erklæret totalt fredet af UNESCO som en del af verdens kulturarv, og man skal ikke glemme, at byen var Brasiliens første hovedstad, og alene af den grund har velstanden ikke passeret hen over stedet uden at have efterladt sine synlige spor. Enkelte steder er det kun facaderne, der er bevaret, men vigtigst af alt er, at stedet fremstår som et hele.
Den gamle bydel i Salvador do Bahia er en perle at gå på opdagelse i. Fra det begyndende totale forfald er bydelen langsomt, men sikkert, ved at vende tilbage til fordoms pragt. I dag er området erklæret totalt fredet af UNESCO som en del af verdens kulturarv, og man skal ikke glemme, at byen var Brasiliens første hovedstad, og alene af den grund har velstanden ikke passeret hen over stedet uden at have efterladt sine synlige spor. Enkelte steder er det kun facaderne, der er bevaret, men vigtigst af alt er, at stedet fremstår som et hele.