Hannibal Travel
Åben favoritsider

Rejseforslag

Den Klassiske Uganda Rundrejse

Kom helt tæt på Ugandas bjerggorillaer på denne intime og eventyrlige grupperejse.
Queen Elisabeth National Park - Løve

Introduktion

Vi kan lige så godt starte med at nævne det bedste først: På denne 16 dages rundrejse i Uganda oplever I bjerggorillaer helt tæt på!

Men Uganda er meget mere end bjerggorillaer. Inden I når frem til Bwindi Impenetrable National Park, venter der jer et væld af eventyrlige oplevelser. Turen begynder nemlig i Ugandas største nationalpark, Murchison Falls National Park. Her står den på game drives på savannen og bådture på Nilen, der fører jer helt frem til de buldrende Murchison Falls.

I Queen Elizabeth National Park skal I holde skarpt udkig efter løver og leoparder, mens vandreturen i Bigodi Swamp byder på et fantastisk fugleliv. På sejlturen på Kazinga Channel kommer I til at se bøfler, flodheste og elefanter – samt krokodiller og farverige fugle, der holder øje med jer fra bredden. Måske bliver I også blandt de heldige, der spotter chimpanser i Kyambura Gorge, og i Ishasha-regionen gemmer der sig en særlig lille sensation: de sjældne træklatrende løver!

Men rejsens højdepunkt kan intet slå: mødet med bjerggorillaerne i Bwindi Impenetrable National Park.  Det er en helt unik oplevelse at betragte disse blide kæmper i deres naturlige element.

Eventyret slutter i en af Ugandas mindste nationalparker, Lake Mburo National Park. Den har måske ikke størrelsen med sig, men den kompenserer med masser af dyreliv, smukke landskaber og en rolig afslutning på jeres safari.

Turen foregår i en lille international gruppe med engelsktalende rejseleder og maksimum 12 deltagere i alt. Det betyder intime oplevelser, god stemning og tid til det hele. I kan vælge mellem to måder at bo på: ”Lazy camping” – telte med komfortable feltsenge, hvor bad og toilet deles. Eller den lidt mere komfortable lodge-udgave – stadig hyggelig, men ikke luksus.

Uanset hvad I vælger, bliver det en rejse fyldt med eventyr, nærvær og uforglemmelige møder med Afrikas mest ikoniske dyreliv!

mainImage.Caption Hannibal

Rejseforslag

Den Klassiske Uganda Rundrejse

Fra 38.066 person hvis I er fire, der rejser sammen (ekskl. fly)
  • Uganda
  • 17 dage / 16 nætter
  • Fly Ikke inkluderet
  • Internationale grupperejser, Klassiske rejser
  • Afrejse året rundt
Se forslag til dagsprogram

Forslag til dagsprogram

Den Klassiske Uganda Rundrejse

Ved ankomsten til Uganda har I den første overnatning i Entebbe.

Billeder fra Den Klassiske Uganda Rundrejse

Priser og info

Priser

Standard
Fra kr. 38.066 pr. person hvis I er 4 personer, der rejser sammen
17 dage / 16 nætter

Inkluderet

* 16x overnatninger med "lazy camping"
* 16x morgenmad, 16x frokost, 16x aftensmad
* Alle aktiviteter i henhold til programmet
* Al lufthavnstransport
* Al landtransport imellem destinationer
* Engelsktalende chauffør/guide
* Gorillatilladelser (Pris USD 800 pr. person)
* Parkskatter

Bemærk: Prisen er pr. person og baseret på, at der er min 4 deltagere (maks antal deltagere: 12)

Ikke inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

11447-CP785-2511

Byg din egen rejse

  1. Fortæl os om dine rejsedrømme
  2. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter
  3. Vi sammensætter din rejse i samarbejde med dig

Vores rejsekonsulenter har selv rejst i de områder, vi sammensætter rejser til og er eksperter på hver sine destinationer. Din rejse bliver derfor skræddersyet af din personlige rejsekonsulent, så den passer præcis til dine ønsker og dit budget.

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370