Rejser til Banjul
Banjul er en af Afrikas mindste hovedstæder, og netop det giver byen en afslappet atmosfære, som adskiller sig fra mange andre af kontinentets metropoler. Byen ligger på en ø ved Gambiaflodens munding og er forbundet til fastlandet via broer og færger.
Gaderne er overskuelige og præget af kolonitidens lave bygninger, og livet leves i et roligt tempo. På det centrale marked myldrer det dog med liv, og her finder man alt fra friske krydderier til farverige stoffer. Nationalmuseet giver et fint indblik i Gambias historie og kultur, mens Arch 22 – byens ikoniske port – byder på udsigt over byen og floden.
Selvom Banjul er landets politiske centrum, er det sjældent selve byen, der er hovedattraktionen for rejsende. Til gengæld fungerer den som et naturligt udgangspunkt for oplevelser langs kysten med de brede strande, eller på eventyr ind i landet ad Gambiafloden.