Italiens største havn blev kaldt Neapolis (eller Den Nye By) af grækerne i det 6. århundrede før kristi fødsel. Byens næsten vulkanske blanding af gallerier, ruiner og visionære kontorbygninger afspejler dens turbulente historie. Det er en levende, farverig og energisk by - det stolte hjem for pizzaen, klovnen Pulcinella, Sophia Loren og den allestedsnærværende scugnizzo (gadedreng). Alt dette skaber en berusende bryg, så vær forberedt.
Napoli ligger tæt på en rigdom af verdensberømte oldtids- og historiske steder. Glem ikke Pompeji (861 0744), som er en oldtidsby med huse, forretninger og bordeller, hvor der boede 20.000 mennesker, men som blev ødelagt af vulkanen Vesuv i år 79; åben 9-13. Besøg Vesuv, den 4202 fod høje vulkan, som overraskede alle da den brød ud! I dag kan man klatre op på toppen af "store næse"; åben dagligt indtil en time før solnedgang. Herculanum, Portici-Ercolano (081 739 0963) blev ødelagt af den samme vulkan som Pompeji. Byen blev straks dækket af lava og mudder, som efterlod huse og adskillige beboere i perfekt konserveret tilstand.
Katakomberne fra det 2. århundrede i San Gennaro, via di Capodimonte (081 741 1071; kun formiddag), er også fasinerende, og overvældende dekoreret med tidlig kristen kunst. Eller prøv en tur til Castel dell'Ovo, via Partenope (081 246 4111). Virgil begravede et æg (ovo) på dette sted i det første århundrede, og advarede napolitanerne om, at de skulle tage sig i agt den dag skallen gik i stykker; men indtil nu er det ikke sket, og De kan besøge slottet gratis...