Du er her:
- Oplev 4 øer på Azorerne
Azorerne
Grønne rejser, Naturrejser
11 dage / 10 nætter
Ikke inkluderet
Afrejse året rundt
Fra 13.110 kr. person hvis I er to, der rejser sammen (ekskl. fly)
Billeder fra Oplev 4 øer på Azorerne
Detaljeret program
-
Dag 1 : São Miguel ankomst
Når I lander I lufthavnen på Sao Miguel bliver I hentet og kørt til jeres hotel i Ponta Delgada. -
Dag 2 : Sete Cidades søerne
Fra Ponta Delgada køres I via bjergvejen til Sete Cidades søerne. På turen er der masser smukke udsigter over den flade del af øen. Første stop er Vista do Rei, hvorfra man har en fantastisk udsigt over søerne - og hvis årstiden er hertil, de mange flotte hortensia. Derefter køres I til den lille by Sete Cidades og gør stop. På vejen tilbage mod Ponta Delgado besøger I øens ananasplantager. -
Dag 3 : Furnas Dalen
I dag kører I af øens sydlige vej mod Furnas dalen. På vejen besøger I den charmerende landsby Vila Franca do Campo. Når I kommer til Furnas dalen besøger I den botaniske have, hvor der er tid til at svømme i de naturligt opvarmede pools. Derefter spiser I frokost på en traditionel cozido, inden turen går tilbage mod Ponta Delgado. Denne gang kører I via øens nordlige vej og besøger en teplantage samt Santa Iria udkigspunktet. -
Dag 4 : São Miguel på egen hånd
Dagen er fri til at udforske Ponta Delgada. -
Dag 5 : São Miguel - Terceira
I dag flyver I fra Sao Miguel til Terceira, hvor I bliver indkvarteret på et hyggeligt hotel. -
Dag 6 : Terceiras højdepunkter
I dag skal I opleve Terceiras højdepunkter - og en række af de mere ukendte steder. I besøger øens centrum, Biscoitos, vingården, naturlige pools, Raminho, Serreta, Algar do Carvao og Serra do Cume. Selvfølgelig det kan lyde som en travl dag, så er tempoet roligt, og I får rig lejlighed til at opleve øens kultur, natur og historie. I løbet af dagen skal I selvfølgelig også have en typisk Alcata frokost på en lokal restaurant. -
Dag 7 : Terceira - Faial
Fra Terceira til Faial. I flyver fra den ene ø til den anden og bliver kørt til jeres hotel i Horta. -
Dag 8 : Pico og øens vingårde
Fra morgenstunden bliver I kørt til havnen, hvorfra I sejler med en færge til Pico. I har nu hele dagen til at opleve Pico. Fra Madalena kører I af nordkysten mod Cachorro og Lajido. I S. Roque gør I et stop og besøger de naturlige pools og den gamle hvalfabrik. Derfra køres I ad bjergvejen mod Capitão søen i cirka 900 meters højde. I Lajes besøger I hvalmuseet og spiser frokost. Efter frokost køres I langs sydkysten. I gør et kort stop ved Misterios de São João og kører så til São Mateus for at besøge kirken. Derfra køres I mod Criacão Velham, hvor Picos charmerende vingårde ligger. I slutter igen I Madalena, hvor I tager færgen tilbage til Faial. -
Dag 9 : Faials højdepunkter
Fra Horta køres I mod Flamengos for at besøge øens frodige botaniske have. Derefter kører I op til naturreservatet ved Faials Caldeira. I den rette sæson er man her omgivet af de blå hortensia, som Azorerne er så kendte for. I fortsætter til udsigtspunktet ved Ribeira das Cabras og spiser derefter frokost. Efter frokosten køres I ned mod Praia do Norte og besøger Capelinhos Volcano Interpretation Centre - vulkanen var i udbrud fra 1957-1958. På vejen tilbage mod Horta stopper I ved Varadouro for at beundre den imponerende Morro de Castello Branco og ender dagen i Monte da Guia, hvor der er en fantastisk udsigt over Horta og Porto Pim bugten. -
Dag 10 : Faial på egen hånd
Denne dag er på egen hånd til at besøge byen. -
Dag 11 : Faial afrejse
I bliver kørt til lufthavnen, hvor I siger på gensyn til Azorerne - for I har helt sikkert lyst til at vende tilbage.
Priser og info
Priser
StandardFra kr. 13.110 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
11 dage / 10 nætter
Inkluderet
* Engelsktalende chauffør og guide* 10 overnatninger på hotel: 4 nætter på Sao Miguel, 2 nætter på Terceira og 4 nætter på Faial
* Udflugter på alle øerne: Indgangsbilletter er betalt og på flere af dagene er med frokost
* Fly mellem Sao Miguel, Terceira og Faial
* Færge Faial - Pico - Faial
Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Rejseforslaget her er også velegnet til familier
Ikke inkluderet
* Oversøiske fly* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.
17748 030123 Me