Hannibal Travel
Åben favoritsider

Mozambique

Mozambique lokker med kridhvide strande, tropiske øer, farverige koralrev og en afslappet atmosfære – krydret med rig kulturarv og natur.
Delfiner ved Ponta do Ouro

Rejser til Mozambique

Drømmer du om hvide sandstrande, turkisblåt hav og afslappet øliv? En rejse til Mozambique byder på det hele og er oplagt som badeferie efter en safari i Sydafrika. Særligt kystbyen Vilanculos lokker med hyggelige strandlodges og adgang til den smukke Bazaruto-øgruppe, hvor palmeklædte strande og farverige koralrev venter. Her kan du snorkle og dykke blandt tropiske fisk og havskildpadder eller være heldig at spotte delfiner og sjældne dugonger.

Men Mozambique er meget mere end strandliv. I Gorongosa National Park kan du tage på safari blandt elefanter og antiloper, mens Mount Mabu gemmer på en frodig regnskov med et enestående dyre- og planteliv.

I hovedstaden Maputo mødes afrikansk kultur og portugisisk kolonihistorie i et levende miks af farverige markeder, historiske bygninger og hyggelige fortovscaféer. Her kan du gå på opdagelse i de travle gader og få en helt anden side af landet med hjem.

Uanset om du drømmer om en badeferie i Mozambique eller en rundrejse med safari, kultur og naturoplevelser, kan vi skræddersy rejsen efter dine ønsker.

Rejseforslag i Mozambique

Beach Villa Deck 6 dage / 5 nætter
6 stranddage på Machangulo Beach Lodge
Pris fra 10.276 kr
6 stranddage på Machangulo Beach Lodge
Hotellet 6 dage / 5 nætter
6 stranddage på Bahia Mar
Pris fra 5.201 kr
6 stranddage på Bahia Mar

Byg din egen rejse

1 ▹ Fortæl os om dine rejsedrømme

Vi lytter til dig og supplerer med personlig rejserådgivning baseret på vores erfaring. 

2 ▹ Få en skræddersyet rejseplan

Vi sammensætter et forslag tilpasset dine ønsker, dit tempo og dit budget – i tæt dialog med dig. 

3 ▹ Fra planlægning til virkelighed

Når du godkender rejsen, sørger vi for booking af fly, hoteller og oplevelser – helt som aftalt. 

4 ▹ Vi er med dig hele vejen

Vi står klar før, under og efter rejsen, så du har tryghed og support i ryggen.

 

Byer i Mozambique

Delfiner ved Ponta do Ouro

Dyrelivet ude bag kysten

Rejser til Mozambique byder på nogle af de mest spektakulære marine oplevelser i hele Afrika. Langs den lange kystlinje og på øgrupper som Bazaruto og Quirimbas gemmer der sig et hav af liv under overfladen. Her kan du snorkle eller dykke blandt farvestrålende koraller, sværme af tropiske fisk og ikke mindst de yndefulde djævlerokker. I sæsonen kan du endda være heldig at opleve hvalhajer, verdens største fisk, glide majestætisk forbi.

Dyrelivet i havet er mangfoldigt, og havskildpadder, delfiner og dugonger er blot nogle af de dyr, der lever i disse klare, varme farvande. Netop kombinationen af uberørt natur og et rigt marineliv gør Mozambique til en drømmedestination for dem, der søger eventyr under havets overflade.


I:\AXUMIMAGES\Afrika\Mozambique\Maputo\Relaxing

Hovedstaden Maputo - kultur, musik og livlige gader

Mozambiques hovedstad, Maputo, er en by fuld af kontraster og energi. Her mødes portugisisk kolonihistorie og moderne afrikansk storbyliv i en farverig blanding. De brede boulevarder er flankeret af palmer, og arkitekturen spænder fra smukke kolonibygninger til moderne højhuse. Byen er også kendt for sit rige kulturliv, hvor kunst, musik og dans spiller en stor rolle i hverdagen.

Et besøg i Maputo er ikke fuldendt uden en tur til det livlige marked, hvor du kan finde alt fra frisk frugt og krydderier til lokalt kunsthåndværk. Byens restauranter serverer nogle af de bedste fisk- og skaldyrsretter i hele Afrika, og om aftenen vågner byen for alvor til live med musik og dans på små barer og klubber. Maputo er en sprudlende indgang til Mozambique og giver et levende indtryk af landets varme og gæstfrihed.

Dimitry B Twv8kwuiejk Unsplash

FAQ om rejser til Mozambique

Det bedste tidspunkt at besøge Mozambique er i den tørre sæson fra maj til oktober, hvor vejret er solrigt, luftfugtigheden lav, og havet klart til snorkling og dykning. Denne periode er også ideel til at spotte hvaler, især fra juli til september. Regntiden fra november til april kan være varm, fugtig og med risiko for cykloner, især i den nordlige del af landet.

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

*Inkl. flybilletter. Flypriser varierer efter destination og sæson og udgør ca. 5.000–15.000 kr. pr. person.

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370