Hannibal Travel
Åben favoritsider

Bo hos en lokal familie i Sydafrika

Skrevet 2026-06-30 af Stinne
Der findes mange måder at opleve Sydafrika på. Men nogle af de oplevelser, der bliver siddende længst, finder man ikke i en nationalpark eller på et hotel. Dem finder man hjemme hos mennesker.
Homestay i Sydafrika

Sydafrika bliver ofte kaldt Regnbuenationen – et navn, der afspejler landets multikulturelle sammensætning. Befolkningen består af mange forskellige etniske grupper, sprog og traditioner, som sammen har været med til at forme nationens identitet.

Med et homestay får du ikke blot indblik i kulturen; du bliver en del af den. Her bor du hos en lokal familie og oplever hverdagslivet på tæt hold.

Homestay i Sydafrika

Et indblik i den sydafrikanske hverdag

Hos de gæstfrie Homestay Moms bliver du behandlet som en del af familien. Du bor i et enkelt, men hyggeligt hjem med komfortable gæsteværelser og får et homestay-kit ved ankomst. Vær opmærksom på, at opholdet er en autentisk oplevelse, og at man ikke skal forvente moderne faciliteter. Toilettet kan være et skur i gården, bruseren et lille kar bag et forhæng, og elektriciteten er ikke altid garanteret. Til gengæld får du nærvær og ægte møder, som ingen hoteloplevelse kan matche.

Måske lærer du at lave lokale retter sammen med familien.

Måske sidder I på terrassen om aftenen og taler om livet i Danmark og Sydafrika.

Eller måske opdager du, at selv de største kulturforskelle ofte forsvinder over et fælles måltid.

Det er de øjeblikke, der gør rejsen personlig.

Zulu dansere, KwaZulu Natal, Sydafrika

Kombinér hverdagslivet med eventyr

Et homestay betyder ikke, at du går glip af Sydafrikas største oplevelser. Tværtimod.

Det er den perfekte base for at kombinere hverdagen med weekendoplevelser.

Homestayet ligger i Phiring langs den smukke Panorama-rute, omgivet af landbrug, bjerge og små samfund med dybe rødder i Pedi-kulturen, blandet med Zulu-, Shangaan- og Swati-traditioner. Herfra er der kort vej til ikoniske seværdigheder som God’s Window, Three Rondavels, Blyde River Canyon, Pilgrim’s Rest og indgangen til Kruger National Park.

Du vælger selv, om opholdet skal være 1, 2 eller 3 nætter. Undervejs kan du følge lokale på naturvandringer, besøge kultursteder og verdensarv, prøve kræfter med traditionelt håndværk, smage lokal øl og lave mad side om side med dine værter.

Hvem er et homestay for?

Et homestay i Sydafrika er oplagt for dig, der ønsker mere end en traditionel ferie.

Det kan være som sabbatårsrejsende, studerende, par eller solo-rejsende, der gerne vil opleve en ny kultur indefra. Men det kan også være for dig, der blot ønsker en anderledes rejseform, hvor mødet med mennesker er lige så vigtigt som destinationen.

Mange vælger også et homestay som en del af et sprogophold. Sydafrika er et oplagt sted at forbedre sit engelsk, fordi sproget bruges naturligt i hverdagen. Når undervisningen er slut, fortsætter læringen omkring middagsbordet, i samtaler med værtsfamilien og når du tager på opdagelse i lokalområdet.

Homestay i Sydafrika

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370