Rejser til Uganda
Uganda bliver med rette kaldt “The Pearl of Africa” – og det er ikke uden grund. Rejser til Uganda byder på en enestående kombination af frodig natur, spektakulære landskaber og et rigt dyreliv, som selv garvede Afrika-rejsende lader sig imponere af. En Uganda rejse er et møde med det autentiske Afrika, hvor oplevelserne føles både intense og nærværende.
Noget af det mest unikke ved safari i Uganda er muligheden for at komme helt tæt på de fascinerende bjerggorillaer i deres naturlige omgivelser. Gorilla trekking i Uganda er en oplevelse i verdensklasse og for mange selve højdepunktet på rejsen. Men Uganda har meget mere at byde på. Landets nationalparker gemmer på klassisk safari med elefanter, løver og bøfler, samtidig med at landskabet spænder fra tætte regnskove til åbne savanner og dramatiske bjergområder.
Rejser til Uganda er ideelle for dig, der ønsker en mere varieret og mindre turistet safarioplevelse. Her får du både klassisk safari, unikke dyremøder og en natur, der føles uberørt og autentisk. Kombinationen af regnskov, søer og bjerge skaber en rejse, der skiller sig ud fra andre safaridestinationer i Afrika.
For mange rejsende er Uganda også et oplagt udgangspunkt for at kombinere flere oplevelser i Afrika. Efter eventyret i Ugandas grønne landskaber kan rejsen eksempelvis forlænges med afslapning ved kysten i Mozambique, hvor kridhvide strande og turkisblåt hav danner en smuk kontrast til Ugandas vilde natur.
Læs mere om Uganda længere nede på siden, eller udforsk vores rejseforslag til Uganda øverst.