Rejser til Jeju

Jeju er det ultimative rejsemål for både naturelskere og kulturinteresserede. Øen byder på en unik blanding af dramatiske lava landskaber, rige traditioner og hvide sandstrande.

Midt på øen knejser det majestætiske Hallasan-bjerg, en sovende skjoldvulkan og Sydkoreas højeste punkt på 1.947 meter, som byder på fantastiske vandrestier. På østkysten kan du bestige det ikoniske solopgangskrater Seongsan Ilchulbong, og i syd kan du opleve det imponerende Jeongbang Water Fall, som er et af de få vandfald i Asien, der falder direkte ud i havet. For familier og strandløver indbyder det kridhvide sand og det lave, rolige vand på Hamdeok Beach til ren afslapning, mens den farverige kyststrækning "Rainbow Road" danner den perfekte ramme om et unikt fotostop.

Kulturelt er Jeju en tidslomme fuld af fascinerende historier. I forskellige landsbyer på øen kan du spadsere mellem traditionelle stråtækte huse og lære om livsstilen og kulturen på Jeju gennem historien.

Efter en dag fyldt med indtryk fungerer hovedbyen Jeju City som den ideelle base. Her kan du besøge det livlige Dongmun Traditional Market og dykke ned i Jejus unikke gastronomi. Gå ikke glip af øens mest berømte specialiteter: det saftige sorte svinekød, søde mandariner eller friskfanget fisk og skaldyr tilberedt med øens egne, friske råvarer.