Introduktion
Oplev barfodsluksus på unikke øko-lodges i Belize, hvor I oplever både jungleområder, strandferie og øhop!
En ferie, hvor I har base ved nogle af Belizes skønneste boutiquehoteller – uden en masse planer lagt på forhånd. På denne rejse er det overnatningsstederne, der er i højsædet, og de er alle beliggende med en skøn udsigt.
Rejsen starter ved det luksuriøse strandhotel Ramon's Village på den caribiske ø San Pedro. Hotellet er unikt indrettet med naturlige materialer og tilbyder sine gæster at overnatte i hyggelige strandhytter.
Efter 4 dage vinker I farvel til San Pedro, inden økuldren indtræffer, og I bliver transporteret ind i landet til et jungleområde tæt på Guatemalas landegrænse. Her bor I i 3 nætter på overdådige Blancaneaux Lodge med en uforglemmelig udsigt over flod og jungle.
Rejsen fortsætter mod en hyggelig og rolig strandby i det sydlige Belize, hvor I kan få pulsen helt i bund på Turtle Inn, inden I rejser hjemad.
Kan vi friste med et ophold på en privat ø? Tilføj et par nætter på det fantastiske Coral Caye, hvor I får en hel ø for jer selv – kun 25 minutters sejlads fra fastlandet.