Introduktion
Costa Rica kalder på de aktive og eventyrlystne, som drømmer om natur og dyreliv - krydret med skønne strande, der indbyder til snorkelture, surfing eller bare et par dages ren daseferie. Det er en perfekt og tryg rejsedestination for hele familien - her er noget for alle!Rejsen her er sammensat med tanke på, at hele familien skal føle sig godt tilpas. Vi har inkluderet en lang række spændende udflugter. Det er nemlig det, man skal i Costa Rica; Zipline i Monteverde, bade i de varme kilder ved Arenal, opleve chokoladefremstilling og flagermus ved Sarapiqui og tage på sejlture på kanalerne ved Tortuguero. Overnatningsstederne er nøje udvalgte og tilbyder alle familieværelser og hytter hvor I kan bo sammen og børnevenlige udendørs pools.
'Familieeventyr i Costa Rica' kan både opleves med friheden af en lejebil eller med shuttlebusser. Med en lejebil kan I selv indlægge alle de stops undervejs I ønsker, samtidig med at køreturene er relativt korte, så ungerne ikke kommer til at kede sig. Vil I hellere læne jer tilbage, uden at skulle tænke på om man nu fandt den rigtige afkørsel? Vi sørger også gerne for transporten i shuttlebusser, hvor I bliver kørt fra A til B af en lokal chauffør.
Rejsen kan som altid skræddersys, så den passer perfekt til jeres behov og antal feriedage!