Malta er egentlig et ørige bestående af i alt syv øer - fire ubeboede småøer og de tre "store" Malta, Gozo og Comino. Øgruppen ligger næsten midt i Middelhavet, omtrent 90 km syd for Sicilien. Hovedøen Malta er på størrelse med Langeland, så det er en dejlig overskuelig feriedestination, hvor man kan nå det meste uden at stresse rundt. Der er tid til at fordybe sig i landets 7000 års historie, besøge små fiskerlandsbyer og templer fra middelalderen, kaste sig i bølgen blå og nyde den altid fantastiske atmosfære og stemning på en lun sommeraften i syden.
Malta er en klippeø, så det er ikke de lange brede sandstrande der er flest af - men fra klipperne hopper man direkte ned i Middelhavets klareste badevand. Og så er Malta i øvrigt det land i Europa med flest solskinstimer - de helt rigtige ingredienser til en fantastisk ferie!