USA's Vestlige Nationalparker

Oplev USA's vestlige nationalparker på dette naturskønne roadtrip, til staterne Colorado, Wyoming, Montana, Utah, Arizona, Nevada & Californien!
leon-liu-_0aOFIW34rw-unsplash
Du er her:
  • USA's Vestlige Nationalparker
location USA
location Kør-selv rejser
location dage / nætter
location Ikke inkluderet
location Afrejse året rundt
location Fra 13.348 kr. person hvis I er to, der rejser sammen (ekskl. fly)

Introduktion

På rejsen til USA's Vestlige Nationalparker byder vi på nogle af de største naturoplevelser i det vestlige USA. Rejsen starter i Denver, Colorado og fortsætter i lejebil til højepunkter som Rocky Mountain Nationalpark, Yellowstone Nationalpark, og ned til de farverige kløfter i Bryce Canyon og Grand Canyon, forbi de fantastiske klippeformationer i Monument Valley og til den store sø Lake Powell. I Las Vegas kan i prøve kræfter med kasinoer og brunch i lange baner. I fortsætter videre mod vest til Death Valley, der har målt nogle af verdens højeste temperaturer, til ikoniske Yosemite Nationalpark. I slutter rejsen af ved Stillehavet i hyggelige San Fransisco.

Billeder fra USA's Vestlige Nationalparker

Detaljeret program

  • denver (Pixabay)

    Dag 1 : Velkommen til Denver

    I ankommer til Denver. Dagen er til fri disposition. I kan eventuelt tage en spadseretur på byens hyggelige gågade, bruge tiden på lidt shopping eller nyde et godt måltid mad på en af byens mange spændende restauranter.
  • Dag 2 : Oplev Denver

    Denver var tidligere en guldgraver by og går under navnet ”Mile High City” grundet byens beliggenhed i 1609 meters højde i The Rocky Mountains. Udover at Denver kan prale med at have den længste gade i USA, findes her også et væld store vingårde samt ølbryggerier. Sidstnævnte i takt med, at man bevæger sig nord for bymidten. Denver Art Museum og The Red Rocks Amphitheatre er nogle af byens populære turistattraktioner og er nyligt ombygget, så de står mere æstetisk end nogensinde før.
  • Dag 3 : Roadtrip: Denver -> Rocky Mountain N.P. -> Casper

    I dag afhenter I jeres lejebil, der vil være jeres tro følgsvend de næste 2 uger. Dagens naturskønne køretur tager jer fra den travle by Denver gennem den betagende Rocky Mountain National Park, hvor I bl.a. kan vandre i den uberørte natur. I fortsætter nordpå og kommer gennem charmerende småbyer, inden I når frem til Casper, Wyoming. Forventet distance: 630 km.
  • Dag 4 : Roadtrip: Casper -> Cody

    Gennem Bighorn Mountains kører I fra Casper videre til Cody. Cody er en lille by i Wyoming, der er kendt for sin western kulturarv og sin gode placering nær Yellowstone National Park. Forventet distance: 345 km.
  • Dag 5 : Roadtrip: Cody -> Yellowstone N.P.

    I dag kører I den sidste lille strækning til en af rejsens absolutte højdepunkter - Yellowstone Nationalpark! Denne enorme nationalpark er USA's første og byder sine gæster på et par hundrede geysere og omkring 10.000 hotsprings. Forventet distance: 140 km.
  • Yellowstoneyellowstone-national-park1

    Dag 6 : Oplev Yellowstone N.P.

    I har dagen til fri disposition i Yellowstone Nationalpark. Her kan I begynde med en vandretur tidligt om morgenen for at se dyreliv og gejsere, efterfulgt af en naturskøn køretur med udsigt over parkens søer og vandfald. Efter frokost på et picnicområde kan I bruge eftermiddagen på at udforske flere geotermiske funktioner, f.eks. den ikoniske Old Faithful geyser eller den farverige Grand Prismatic Spring. Forkæl jer selv med at slutte dagen med at se solnedgangen over parkens imponerende bjerge.
  • Dag 7 : Roadtrip: Yellowstone N.P. -> Jackson

    Gennem bjergkæden i Grand Tetons med sine snedækkede toppe kører I videre til Jackson Hole. Byen blev opkaldt efter en pelsjæger og byder på en ægte Wild West oplevelse i byens centrum, Jackson Town Square. Forventet distance: 170 km.
  • Dag 8 : Roadtrip: Jackson -> Salt Lake City

    Det idylliske landskab begynder at skifter til ørken, indtil I når Salt Lake City, i den store saltørken. Mormonernes by og hovedstad i Utah er charmerende med 'Mormon Tabernacle Choir' hvis sange udsendes fra den berømte Tabernacle. Forventet distance: 450 km.
  • Dag 9 : Roadtrip: Salt Lake City -> Bryce Canyon N.P.

    Køreturen går fra ørkenen til det røde klippelandskabs område og til sidst ind i Bryce Canyon Nationalpark. Her kan I tage på vandreture langs Queens Gardens Trail mellem spidse sandstenssøjler og beundre den unikke natur. Forventet distance: 445 km.
  • Dag 10 : Roadtrip: Bryce Canyon N.P. -> Page

    I dag tager ruten jer videre til Lake Powell. De røde sandstensklipper og småøer danner en smuk kontrast til det blå vand i søen. Forventet distance: 260 km.
  • Page 1

    Dag 11 : Roadtrip: Page -> Grand Canyon N.P.

    Køreturen fra Lake Powell til Grand Canyon er en flot rute, der går langs snoede veje gennem røde klippelandskaber og canyons. Den imponerende kløft er skabt af Colorado floden, der gennem millioner af år har skåret sig gennem det massive plateau og skabt et fantastisk naturligt vidunder, kendt for sine farverige klippeformationer og betagende udsigter. Forventet distance: 230 km.
  • Dag 12 : Roadtrip: Grand Canyon N.P. -> Las Vegas

    Fra Grand Canyons naturvidundere til spillebyen Las Vegas! Med masser af neonskilte, plastikattraktioner, spillehuler og gigantiske shows. Slentre langs The Strip og fordyb jer i en dag fyldt med spil og brunch - og ikke nødvendigvis i den klassiske rækkefølge. Forventet distance: 460 km.
  • Dag 13 : Oplev Las Vegas

    En dag som turist i Las Vegas kan inkludere en gåtur langs The Strip, hvor I kan beundre de spektakulære bygninger og seværdigheder, besøge nogle af verdens mest berømte kasinoer og hoteller, og nyde en overdådig morgenmadsbuffet eller frokost på en af de mange restauranter. Senere på dagen kan I besøge nogle af byens seværdigheder og attraktioner, såsom The Bellagio Fountains, High Roller Observation Wheel eller Madame Tussauds Wax Museum. Om aftenen kan I opleve en af byens mange shows og koncerter, eller prøve lykken på kasino.
  • Dag 14 : Roadtrip: Las Vegas -> Death Valley

    Ørkenen er levende! Det vil I opleve på jeres køretur gennem Death Valley. Mojave ørkenen er det dybeste sted på den vestlige halvkugle og har målt nogle af de absolut højeste temperaturer i hele verdenen. Forventet distance: 200 km.
  • Dag 15 : Roadtrip: Death Valley -> Mammoth Lakes

    I fortsætter jeres roadtrip mod vest indtil I rammer Mammoth Lakes. Især for naturelskere er der meget at se på og gøre omkring Mammoth Lakes. Her findes mere end 100 store og små, krystalklare søer i det omkringliggende område. Forventet distance: 350 km.
  • Dag 16 : Roadtrip: Mammoth Lakes -> Yosemite N.P.

    Over Tioga passet kører I til Yosemite Nationalpark. Høje vandfald, enorme sequoia træer og alpine landskaber med blå bjerg søer er kendetegnende for Yosemite Nationalpark. Besøgende kan nyde vandreture, klatring og camping og beundre ikoniske landemærker som Half Dome og El Capitan. Forventet distance: 250 km.
  • Dag 17 : Roadtrip: Yosemite N.P. -> San Fransisco

    I dag vinker I farvel til Yosemite Nationalpark. Måske I vil planlægge et stop til Sacramento på vej til San Francisco? Ved ankomsten til San Francisco afleverer I jeres lejebil, der har været jeres tro følgesvend på rejsen gennem The Rockies til Stillehavet. Forventet distance: 315 km.
  • Dag 18 : Oplev San Fransisco

    I dag har I hele dagen fri til at udforske San Francisco. Læg for eksempel vejen forbi den centrale plads Union Square, byens spændende kinesiske kvarter China Town og selvfølgelig kajen Fisherman’s Wharf, hvor der altid er masser liv. I kan også lægge et besøg ved den berygtede og berømte fængselsø Alcatraz, hvor blandt andet Al Capone sad indespærret. Et ophold i San Francisco bør selvfølgelig også inkludere et besøg ved Golden Gate Bridge, hvor tågen ofte vælter ind over den røde bro. De smukke farvede huse ved Alamo Square er også et besøg værd.
  • Dag 19 : Oplev San Fransisco

    I har endnu en dag til fri disposition i San Fransisco. I dag er den sidste fulde dag på jeres rejse i USA og er derfor en god mulighed for at købe de sidste souvenirs inden rejsen hjemad.
  • Dag 20 : Hjemrejse

    I dag vinker I farvel til San Fransisco og finder vej til lufthavnen. Herfra begynder rejsen hjemad, med kufferten fuld af gode minder.

Priser og info

Priser

Standard
Fra kr. 13.348 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
dage / nætter

Inkluderet

* 19 overnatninger på 3 stjernede hoteller
* 14 dages billeje (Nissan Versa eller lignende)


Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse. (Rejser man flere sammen er der gode besparelser at hente.)

Ikke inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring
* Udflugter samt indgang til diverse attraktioner
* Envejsgebyr til biludlejning ca. 2.500 DKK.

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

20265 250124 KJ

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.

https://www.rejsegarantifonden.dk/
https://www.travelassoc.dk/