Introduktion
São Tomé og Príncipe er de to største øer i øgruppen, der er opkaldt efter netop disse. Begge øer er perfekte destinationer for de rejsende, der ønsker at kombinere både oplevelse og strand.Turen starter på São Tomé, som er den største af de to øer. Det er også den mest beboede ø, så der er rig mulighed for at opleve hvordan de lokale lever. Man får lov at opleve både hvordan nutiden er, men også i høj grad hvordan livet på de kendte plantager var, da landet var under portugisisk styre. Som man vil opleve, er mange af plantagerne blevet overtaget af naturen; men man finder stadig nogle, hvor lokalbefolkningen har bosat sig. Selvom hospitaler, skoler osv. fra chokolade storhedstiden bliver brugt til beboelse idag, kan man stadig fornemme, hvad de engang var.
Derfter går turen til det frodige Príncipe. Øen ligger på ækvator ved den afrikanske vestkyst. På trods af øens lille størrelse har den mange mikro-klimaer og der er sjældent en dag, hvor man ikke kan opleve noget af det fantastiske den har at byde på - det handler bare om at planlægge aktiviteten efter vejret.
Når det bliver tid til afslapning, ligemeget om du er på São Tomé eller Príncipe, er de hvide sandstrande med turkisblåt vand et ideelt stop på turen. Vinter sæson er lig med skildpadde sæson, så går turen derned fra november til marts, er der mulighed for at opleve skildpadderne på de lækre strande - og i de sidste måneder begynder de små babyer at komme frem. Kommer man derimod i sommer månederne, så er der rig mulighed for at opleve pukkelhvaler, spækhuggere og delphiner.
De smukke hoteller inkluderet i rejsen inddrager både kultur og luksus, og er derfor prikken over i'et i denne unikke oplevelse.
Dag 1: Ankomst til São Tomé
Dag 2: São Tomé
Dag 3: São Tomé
Dag 4: São Tomé: Afgang til Príncipe
Dag 5: Príncipe
Dag 6: Príncipe - Romantisk middag på Bom Bom Islet
Dag 7: Príncipe - Afslappende massage på Bom Bom Beach
Dag 8: Afgang Príncipe til São Tomé - Afgang til Danmark