Hannibal Travel
Åben favoritsider

Argentinas Patagonien

hans-jurgen-weinhardt-fB8AA00lEFk-unsplash

Argentinas Patagonien

Argentinas Patagonien er landet med de store vidder, takkede bjergtoppe og enorme gletsjere. Regionen strækker sig gennem den sydlige del af Argentina, hvor landskabet skifter fra den vindblæste steppe og Atlanterhavskystens rige dyreliv til Andesbjergenes søer, skove og dramatiske granittinder.

Mod syd ligger nogle af Patagoniens helt store naturoplevelser. Ved El Calafate kan I opleve den mægtige Perito Moreno-gletsjer, mens El Chaltén er udgangspunkt for nogle af Argentinas bedste vandreruter med udsigt til blandt andet Fitz Roy. Rejser I langs Atlanterhavskysten, venter et helt andet Patagonien i Peninsula Valdés med pingviner, søløver, søelefanter og mulighed for at opleve hvaler. Og fortsætter I helt mod syd, ender vejen i Tierra del Fuego og Ushuaia ved kanten af det sydamerikanske kontinent.

Det er netop kontrasterne og følelsen af plads, der gør en rejse gennem Argentinas Patagonien så særlig. Her kan I kombinere vandring og store naturoplevelser med roadtrips gennem landskaber, hvor horisonten synes uendelig.

Rejseforslag i Argentinas Patagonien

Mount Fitz Roy - unsplash 18 dage / 17 nætter
Argentina & Chile: W-Trek i Patagonien
Pris fra 30.555 kr
Argentina & Chile: W-Trek i Patagonien
Carretera Austral - Selfdrive by Carretera Austral 19 dage / 18 nætter
Ekspedition i 4x4 langs Carretera Austral
Pris fra 37.331 kr
Ekspedition i 4x4 langs Carretera Austral
hans-jurgen-weinhardt-fB8AA00lEFk-unsplash 14 dage / 13 nætter
Argentinas naturvidundere - vinterrejse
Pris fra 14.875 kr
Argentinas naturvidundere - vinterrejse

Byg din egen rejse

1 ▹ Fortæl os om dine rejsedrømme

Vi lytter til dig og supplerer med personlig rejserådgivning baseret på vores erfaring. 

2 ▹ Få en skræddersyet rejseplan

Vi sammensætter et forslag tilpasset dine ønsker, dit tempo og dit budget – i tæt dialog med dig. 

3 ▹ Fra planlægning til virkelighed

Når du godkender rejsen, sørger vi for booking af fly, hoteller og oplevelser – helt som aftalt. 

4 ▹ Vi er med dig hele vejen

Vi står klar før, under og efter rejsen, så du har tryghed og support i ryggen.

 

Billeder fra Argentinas Patagonien

Hoteller i Argentinas Patagonien

Eolo3
Eolo

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

Perito Moreno By Ecocamp (1) (1)

El Calafate og Perito Moreno – oplev Patagoniens gletsjere

I den sydlige del af Argentinas Patagonien ligger El Calafate, der er det naturlige udgangspunkt for at opleve de enorme ismasser i Los Glaciares National Park. Den største attraktion er Perito Moreno-gletsjeren, som med sin imponerende front rejser sig over det turkisblå vand i Lago Argentino. Fra gangbroerne på modsatte side kan I betragte gletsjeren fra forskellige vinkler og høre isen knage og buldre. Med lidt held oplever I også store stykker is brække løs fra fronten og styrte i søen med et imponerende brag.

Perito Moreno er dog kun én del af det enorme gletsjerlandskab. Fra El Calafate kan I tage på sejlture på Lago Argentino og komme tættere på nogle af områdets øvrige gletsjere og isbjerge, mens de sneklædte Andesbjerge danner baggrund. Selve El Calafate er en lille og hyggelig by med restauranter, caféer og butikker og fungerer godt som base for nogle dage i området. Kombinationen af den komfortable base og den rå natur lige udenfor gør El Calafate til et af de steder, der næsten altid bør være med på en rejse gennem Argentinas Patagonien.

Ruta 40 El Chaltén, Patagonia, Argentina By Ecocamp (1)

El Chaltén og Fitz Roy – vandring i Argentinas Patagonien

Hvor El Calafate er gletsjernes land, er El Chaltén stedet for jer, der gerne vil opleve Patagonien til fods. Den lille bjergby ligger omkring tre timers kørsel fra El Calafate og er omgivet af nogle af de mest dramatiske landskaber i de argentinske Andesbjerge. Over byen rejser Fitz Roy-massivet sig med sine karakteristiske granittinder, og direkte fra byen fører vandrestier ud mellem skove, søer, floder og bjergtoppe.

En af områdets mest kendte vandreture går til Laguna de los Tres, hvor I på en klar dag belønnes med en fantastisk udsigt til Fitz Roy. Men I behøver ikke nødvendigvis begive jer ud på en lang og krævende vandring for at opleve området. Omkring El Chaltén findes ruter i forskellige længder og sværhedsgrader, og flere flotte udsigtspunkter kan nås på kortere ture. Det gør det muligt at tilpasse dagene efter både ambitionsniveau og vejr. Om aftenen vender I tilbage til den lille by, hvor restauranter og lokale bryggerier skaber en hyggelig og uformel stemning. For naturelskere og vandrere er El Chaltén ganske enkelt et af højdepunkterne i Argentinas Patagonien.

Penguins Pinguinos En Puerto Deseado Argentina By Paz Arando Unsplash

Peninsula Valdés – hvaler, pingviner og Patagoniens dyreliv

Patagonien handler ikke kun om gletsjere og bjergtoppe. Ved Atlanterhavskysten ligger Peninsula Valdés, hvor det tørre steppelandskab møder havet, og nogle af Sydamerikas største dyreoplevelser venter. Halvøen er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er især kendt for sit rige marine dyreliv. Afhængigt af årstiden kan I blandt andet opleve sydlige rethvaler, søelefanter, søløver og pingviner, mens guanacoer og andre af Patagoniens landdyr lever på den åbne steppe.

Et af de store trækplastre er hvalerne, som i sæsonen kommer helt tæt på kysten for at parre sig og få deres unger. Fra Puerto Pirámides kan I tage på bådture for at opleve dem på nært hold, mens der andre steder langs halvøen findes kolonier af søløver, søelefanter og pingviner. Det særlige ved Peninsula Valdés er netop koncentrationen af dyreliv i et ellers barskt og næsten øde landskab. Området viser en helt anden side af Argentinas Patagonien end den, I møder langs Andesbjergene, og for jer, der gerne vil kombinere de store landskaber med vilde dyr, er halvøen et oplagt stop på rundrejsen.

Ushuaia By Pixabay (1)

Tierra del Fuego og Ushuaia – helt mod syd

Rejsen gennem Argentinas Patagonien kan fortsætte helt ned til Tierra del Fuego – Ildlandet – hvor Sydamerika langsomt opløses i øer, kanaler og fjorde. Her ligger Ushuaia mellem bjergene og Beaglekanalen, omgivet af en rå natur, der understreger følelsen af at være kommet meget langt mod syd. Byen kaldes ofte verdens sydligste by og har gennem tiden været både missionsstation, straffekoloni og flådebase. I dag er den udgangspunkt for oplevelser i den sydligste del af Argentina og for mange ekspeditioner videre mod Antarktis.

Fra Ushuaia kan I sejle ud på Beaglekanalen mellem små øer med søløver og et rigt fugleliv eller udforske landskaberne i Tierra del Fuego National Park. Her fører vandrestier gennem skov og langs søer, floder og bugter med Andesbjergenes sydligste udløbere i baggrunden. Selve Ushuaia har en livlig havnefront og et godt udvalg af restauranter, hvor især fisk og skaldyr fylder på menukortene. Kombinationen af bjergene, havet og den afsides beliggenhed gør Tierra del Fuego til en stemningsfuld afslutning på en rundrejse gennem Argentinas Patagonien.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370