Introduktion
Destinationen er Sydafrikas unikke og historiespækkede Bush Camps & autentiske Townships. Første del af turen tager jer med til to enestående reservater, Timbavati Game Reserve og Manyeleti Game Reserve. Førstnævnte er et stort, ikke-indhegnet reservat, der grænser op til den berygtede og verdenskendte Greater Kruger National Park. Størrelsen og de åbner grænser mellem parkerne giver jer en øget mulighed for at se et utal af forskellige dyreracer, herunder de berømte ”Big Five”. Derudover vil terrænet også varierer, når i tilbagelægger større distancer indenfor reservatet.Næste stop på turen, Manyeleti Game Reserve, er modsat Timbavati et mindre vildtreservat, hvilket også har sine klare fordele. Oplevelsen i denne Park vil være mere intim, da størrelsen kan påvirke, hvor tæt I kommer på dyrene. Derudover er reservatet kendt for sine betagende nattehimler uden lysforurening. Begge reservater I besøger, vil med sikkerhed give jer uforglemmelige safarioplevelser med masser af dyreliv, naturskønhed og autentiske afrikanske eventyr. Anden halvdel af denne tur giver jer indsigt i både Sydafrikas befolkning og historie.