Introduktion
Tag til Rio og oplev årets fest, når sambamusikken flyder fra hvert et gadehjørne, og gaderne fyldes med glade mennesker, som danser løs og fejrer helligdagene. Fester er der nok af! I Sambadronen kan man opleve det store show med sambaskolerne, der konkurrerer om at blive årets vinder.Det berømte karneval i Rio varer fem dage og fire nætter. Startskuddet er lørdagen før vores fastelavnsmandag, og festlighederne slutter onsdag morgen. Dette er byens, eller rettere sagt hele Brasiliens, største fest, men festlighederne foregår også i andre brasilianske metropoler.
I Rio de Janeiro får det mildt sagt byen til at gå ud af sit gode skind.
Tusindvis af store og små fester smelter sammen, så man til sidst befinder sig midt i én stor folkefest, der ingen ende synes at tage. Men når det er sagt, så er karnevalet også lukkede fester i klubber, på diskoteker osv.
Det er næsten umuligt at opdrive et hotelværelse i byen under karnevallet, og de fleste hoteller har regler om et bestemt antal nætter, man som minimum skal købe. MEN; vi har skaffet værelser og entrebilletter, og tilbyder nu en helt særlig karnevalspakke til jer, som vil opleve den fantastiske stemning i Rio på dette særlige tidspunkt.