Forslag til dagsprogram
Aktive Laos
I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel i Luang Prabang.
Tidligt om morgenen besøger I et tempel for at opleve munke udføre en ceremoni. Under ceremonien står trofaste lokale langs vejen med mad i hænderne, som de tilbyder munkene. Derefter skal I ud og opleve Luang Prabangs smukke templer med Tuk Tuk. Læn jer blot tilbage og nyd turen, imens jeres chauffør kører jer rundt og giver jer god mulighed for at udforske de forskellige seværdigheder i denne kulturrige by. Sidst på dagen stiger I ombord på en båd, hvor I sejler hen af Mekong floden. Udflugtens mål er den berømte Pak Ou Grotte, der indeholder hundredevis af Buddha statuer.
I dag skal I besøge en Khmu landsby: her I vil opleve det traditionelle liv som mange mennesker stadig lever den dag i dag i Laos - og I vil se de store vandbøfler vandre frit omkring. Derefter kører I til de billedskønne vandfald Kuangsi, hvor vandet er helt turkisblåt. Efter en dukkert i en af de naturlige pools, spiser I frokost på en lokal restaurant tæt ved vandfaldet.
I kører mod Vang Vieng og kan på vejen dertil nyde synet af de imponerende bjerge der tårner op i horionten. Med båd kommer I på en rolig sejlads ned af Nam Song floden. Her mødes I af et imponerende karstlandskab, der ikke findes mange steder i verden. Toppene kan til forveksling minde om landskabet ved Ha Long bugten i Vietnam.
I rejser nord for Vang Vieng til den lille H'mong-landsby Ban Phathao, som vil være udgangspunktet for dagens vandretur. Under gåturen passerer I grønne rismarker med en fantastisk kulisse af Limestone bjergene. Her går I langs smukke stier i skyggen af høje træer - og I vil møde de lokale, der udfører deres daglige gøremål. I når den første hule, kendt som Tham Loup (den dybe hule) og derefter Tham Hoi (den mindste hule). Tag jer god tid til at nyde det smukke landskab, før I fortsætter med at gå gennem den lille landsby mod floden, hvor I vil besøge den hellige elefanthule og tempel, før I krydser broen og bliver kørt tilbage til byen.
Når I ankommer til Vientiane, Laos' hovedstad, tager I ud for at udforske byen. Blandt højdepunkterne er Vat Phra Keo - bygget i 1565 som beskyttelse til en smaragd-buddha. Herefter besøger I Pha That Louang - et kloster, der bevogter en stor stupa, der blev reddet, da byen blev angrebet af siameserne. Det er blevet nationens symbol, der repræsenterer både buddhismen og Laos suverænitet. Sidst besøger I Patuxay - et monument der er lavet til at minde om krigen med Frankrig, hvorfra I nyder en panoramaudsigt fra toppen. Til slut på eftermiddagen går I langs den mægtige Mekong-flod.
I dag kører I fra Vientiane til Hin Boun, i hjertet af Laos. Det er en af Laos' mest maleriske, men dog mindst besøgte provinser. På vejen besøger I Vat Prabath-templet, som har et fodaftryk af Buddha. Sidst på eftermiddagen vil I så blive budt velkommen af en lokal landsbyfamilie, der kendt for deres gæstfrihed. Som Lao-folk traditionelt gør, vil de begynde med at velsigne dig for at besøge dem, mens de udfører en lokal Baci-ceremoni. Her har I også mulighed for at observere, hvordan måltidet tilberedes, inden I deler aftensmaden værterne.
Der er ingen bedre måde at opdage de fantastiske landskaber i Khammouane-provinsen end på en bådtur langs den fredelige Nam Hinboun-flod. Her er også chance for at se livet på floden og dens bredder; fra børnene, der leger i vandet nær fiskerne, til bønderne, der dyrker grøntsager langs bredderne, til flokkene af rolige vandbøfler, der stirrer på jer, når I passerer forbi. I ankommer til indsejlingen til Konglor-hulen, som er en af verdens længste undervandskrydsninger med sine 7,5 kilometer. Herefter starter en tur i et fantastisk landskab og gennem landsbyerne Ban Natan og Tan Khankeo, der ligger ved foden af kalkstensbjergene. I fortsætter vandreturen og krydser en lavvandet flod til fods og klatrer op på nogle klipper for at få adgang til den skjulte Tam Hom-hule. Her kan I nyde jeres picnic-frokost og slappe af med udsigt over dalen.
I dag kan I nyde en fridag på jeres resort eller gå en tur ude i området omkring. I kan også tage ned til floden for at sejle i kayak inden frokost. Om eftermiddagen er det tid til at sige farvel til Konglor området og slappe af på køreturen til Thakek.
Om morgenen forlader I det charmerende Thakek og tager til det sydlige Laos, hvor flere eventyr venter jer. På vejen stopper I ved Sikhottabong Stupa, som er et 29 meter højt guld-monument og er en af Laos' mest hellige steder. I fortsætter sydpå, for at nå Pakse og videre til jeres hotel i Champasak.
I dag udforsker I det lokale liv i omgivelserne i Champasak by på cykel. Denne tur giver jer mulighed for at opleve Laos' skønhed med dets fantastiske landskaber, bjerge og rismarker. Følg den røde sti, som starter fra byens centrum og passerer gennem 3 landsbyer (Ban Tai, Ban Houay Sa Houa, Ban Houay Khor). Stien ender 1 kilometer fra indgangen til Vat Phou-komplekset, et must-see tempel i det sydlige Laos, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Ved ankomst kører I til bunden af det hellige bjerg Phou Kao og passerer to smukke søer.
Efter en kort briefing begynder I at sejle ud sammen med den lokale guide blandt de 4.000 øer på vej til Don Exom. Ved ankomsten til landsbyen går I en tur gennem rismarkerne til Hue Etu-vandfaldet, inden I tager en kort vandretur til en strand, hvor kajakken venter jer. Når sætter I sætter jer ned i den, vil kajakken køre med strømmen, indtil I når Ban Hang Khone.
I har dagen på egen hånd indtil jeres fly går fra Pakse lufthavn.
Priser og info
Priser
StandardFra kr. 19.859 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
13 dage / 12 nætter
Inkluderet
* Alle overnatninger* Morgenmad alle dage
* 6 x frokost, 2 x aftensmad
* Alle de beskrevede udflugter med engelsktalende guide
* Al landtransport
Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Da udflugter og transport er arrangeret med privat guide for den bedst mulige oplevelse, er der betydelige besparelser, hvis I er en lille familie eller et par hold venner (4 personer eller derover), der rejser sammen.
Ikke inkluderet
* Fly* Ikke nævnte frokost og aftensmad
* Drikkevarer
* Drikkepenge
Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.
12945 111022 GKT
Byg din egen rejse
- Fortæl os om dine rejsedrømme
- Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter
- Vi sammensætter din rejse i samarbejde med dig
Vores rejsekonsulenter har selv rejst i de områder, vi sammensætter rejser til og er eksperter på hver sine destinationer. Din rejse bliver derfor skræddersyet af din personlige rejsekonsulent, så den passer præcis til dine ønsker og dit budget.
Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?
Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.