Rejser til Chile
Som verdens længste land strækker Chile sig over 4.300 km og byder på en enestående variation af oplevelser. I nord venter Atacamaørkenens surrealistiske landskaber med saltsletter, gejsere og stjernehimle, der hører til blandt verdens klareste. Mod syd breder vinmarkerne i Central Valley sig, perfekt til vinsmagning og kulinariske oplevelser, mens hovedstaden Santiago imponerer med sin moderne kultur og nærhed til både Andesbjergenes skiområder og Stillehavets kyst.
Længere mod syd åbner Patagonien sig med dramatiske fjorde, majestætiske gletsjere og ikoniske nationalparker som Torres del Paine, hvor vandreruter fører gennem storslåede bjerglandskaber. Vulkanerne Villarica og Osorno rejser sig som naturens vagttårne i de grønne søområder, og helt ude i Stillehavet ligger den mytiske Påskeø med sine gådefulde stenfigurer, moaierne, som vidner om en fascinerende fortid.
Bliv introduceret for nogle af de mange spændende forslag til rejser til Chile øverst på denne side eller kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din rejse til Chile.