Introduktion
Oplev det farverige og levende Cuba på denne kør-selv rejse, hvor I har friheden til at forme jeres eget eventyr. Med en lejet bil bevæger I jer gennem Cubas maleriske landskaber og overnatter både på komfortable hoteller og hos gæstfrie lokale familier i såkaldte Casa Particulares.
Dyk ned i landets rige historie i Havana, slap af på de paradisiske strande i Varadero, og udforsk den betagende natur i Viñales. Undervejs kan I nyde en frisklavet Piña Colada, ryge en cubansk cigar og lade jer forføre af de medrivende rytmer på Trinidads brostensbelagte gader. Denne rejse handler om tid, frihed og nysgerrighed – en perfekt kombination for eventyreren, der ønsker at opleve Cuba på egne præmisser.