Introduktion
Denne rejse er til jer, der elsker friheden på åbne veje og drømmen om at opleve Afrikas rå skønhed i jeres eget tempo. Her venter storslåede landskaber, endeløse horisonter og dage fyldt med små og store eventyr.
Rejsen begynder i Windhoek, hvor I får det første glimt af Namibias kultur og historie, inden I sætter kurs mod Kalahariørkenen. Her møder I det tørre, men dragende ørkenlandskab og får måske et glimt af de dyr, der har lært at trives i de barske omgivelser.
I fortsætter til Fish River Canyon, en af verdens største kløfter, inden turen går mod kystbyen Lüderitz. Her blander havbrisen sig med tysk kolonihistorie og farverige bygninger, der vidner om en tid, hvor eventyret begyndte til søs.
Næste stop er ikoniske Sossusvlei, hvor I kan bestige de høje, rustrøde sandklitter. Efter ørkenens ro går turen til Swakopmund, en charmerende kystby med et europæisk touch, hvor I kan udforske de nærtliggende klitter eller deltage i vilde vandsportsaktiviteter.
Fra kysten går turen mod Damaraland, hvor klippelandskaber, ørkenelefanter og møder med lokale samfund giver jer et dybere indblik i Namibias sjæl. Til sidst når I Etosha Nationalpark, et af kontinentets mest ikoniske safariområder. Her venter elefanter, giraffer, løver og næsehorn – og måske et par uventede øjeblikke, I aldrig glemmer.
Undervejs har I fornøjelsen af at køre i en solid og pålidelig bil, der giver friheden til at finde jeres egne små afveje og skjulte perler. Og hvis I vil gøre rejsen lidt ekstra komfortabel, kan I opgradere til 4-stjernede lodges med helpension og udflugter inkluderet.