Introduktion
Hop i sadlen og oplev Vietnam fra nord til syd. Der startes ud fra livlige Ho Chi Minh City, den tidligere hovedstad Saigon, til den nordlige hovedstad Hanoi ad landeveje. I vil opleve mange af Vietnams historiske og smukke naturscenarier fra den milde bjergluft ved Dalat til de varme strandområder, inden I når de historiske byer Hoi An og Hué. Derfra er det tid til at hvile benene ombord på toget, som fører jer til de imponerende karstklipper ved Ninh Binh og Halong. På cykelturen vil I møde de lokale vietnamesere, da cyklen stadig er den mest brugte transportform i det rurale Vietnam.Turen varer 17 dage, og man cykler 798 km, som fordeles over 10 hele og 4 halve dage. Man skal være i rimelig form for at deltage, men man behøver hverken være triatlet eller professionel cykelrytter for at deltage. Man cykler typisk mellem 50 og 80 km hver dag og indmellem er der både bus, tog og fly over de længeste og hårdeste strækninger. Under hele turen er gruppen desuden ledsaget af en følgevogn, som man altid kan få et lift i, hvis man skulle få trætte ben.
Gruppens størrelse er på 2-16 personer.