Hannibal Travel
Åben favoritsider

Martinique

Rejser til Martinique

Rejseforslag i Martinique

Palme bådhavn Martinique 13 dage / 12 nætter
Guadeloupe & Martinique
Pris fra 18.818 kr
Guadeloupe & Martinique

Rejser til Martinique


Martinique er en del af øgruppen de Små Antiller, hvor en undersøisk bjergkæde udgør grænsen mellem det Caribiske Hav og Atlanterhavet.

Øen har en fantastisk smuk og alsidig natur. Den nordlige del er præget af tropeskov og sorte sandstrande. I den sydlige del finder man i modsætning hertil hvide sandstrande og adskillige fredelige bugter med perlerækker af småøer til stor glæde for sejlsportselskere.

Her er sommer hele året rundt, og passatvindene afgiver en forfriskende brise, der får bladene på de smukt farvede bougainvillea, porcelænsroser, allamanda og andre tropiske blomster til at sitre. Øens natur opleves bedst ved for eksempel at sejle op ad floderne med kano/kajak eller ved at køre gennem den tætte tropiske regnskov på mountainbike.

Mont Pelée er med sine 1.397 meter det højeste punkt på Martinique. Oplev den betagende natur oppe i bjergene. Vestindiens mest berømte vulkan har en fantastisk historie og et dyre- og planteliv, der gør den unik.

Afsæt også tid til at besøge de forskellige museer, hvor man kan blive klog på Martiniques rige mangfoldighed og kulturarv.

Oplev øens golfbane i Baie des Flamands. Den blev designet af den kendte arkitekt Robert Trent Jones Sr. og er et af hans mest vellykkede projekter. Golfbanen ligger i landsbyen Trois-Ilets og respekterer øens naturlige omgivelser med strandbreder, træer, søer, bunkere og andre forhindringer fordelt over et areal på 63 hektarer. Det er uden tvivl en af de mest flotte 18 hullers-baner i denne del af verden.

Få en helt speciel oplevelse i en af landsbyen små byer. Om aftenen, under rytmerne fra folkedansene biguine, mazurka og zouk, kan du nyde et glas gammelt rom, som øen er så kendt for, til en colombo af lam, farseret krabbe, accraer (en slags beigneter) samt mange andre lækre kreolske specialiteter.

Byg din egen rejse

  1. Fortæl os din drøm
  2. Vi researcher mulighederne og sammen-sætter din drømmerute
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at planlægge din rejse, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver vi dig naturligvis vores bedste rejsetips.

Billeder fra Martinique

Hoteller i Martinique

Udsigt over pool og hav Turistklasse hotel
La Batelière
Swimmingpool Boutique hotel
Bakoua Les Trois Ilets
Swimmingpool Boutique hotel
La Pagerie
Udenfor Lejlighed
Le Panoramic
Hytterne udefra Turistklasse hotel
Bambou

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Den viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

Rejser til Martinique

Krydstogter fra Martinique


Kombiner denne fantastiske ø med hele 5-6 andre caribiske perler på et 7-dages krydstogt. Undgå lange sejlture, og oplev mest muligt ved at sejle fra Martinique. Fordelene ved at sejle fra Martinique frem for det populære Miami findes både i kvantitet og effektivitet. På en tur herfra sejler man langt færre timer, men på trods af det, når man stadig 2-3 øer mere på en uge. Derudover vil man i langt højere grad opleve, hvor forskellige de Caribiske øer er i det sydlige sammenlignet med, hvis man bevæger sig rundt i det nordlige Caribien.


Sammen inviterer MSC Cruises og Costa Cruises på hele tre forskellige ruter, som sikrer at din caribiske drøm bliver til virkelighed. Brug næsten hver dag på en ny ø, og kom tilbage til skibet om aftenen for at slappe af samt nyde et lækkert måltid i restauranten. Du kan blandt andet få italienske retter, som vil få enhvers smagsløg til at danse. Hvordan kombinationen af Martinique og et krydstogt skal se ud, er helt op til dig. Ønsker du at udforske Martinique inden du bevæger dig videre, vil du slappe af efter en oplevelsesrig tur, eller ønsker du noget helt tredje – vi sammensætter turen lige efter dine ønsker og behov.

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.

Udfyld formularen

Vi er klar til planlægge din rejse sammen med dig