Rejser til Colombia
Strande, jungle, bjerge, indianere, dyreliv, kultur og natur - en rejse til Colombia kan byde på det hele.
Colombia er beliggende i det øverste hjørne af Sydamerika, solidt plantet mellem Stillehavet og Atlanterhavet, gennemskåret af Andesbjergene og med rødder i Caribien. Man kan i sandhed betragte Colombia som døren til Sydamerika.
Colombia byder på nogle af verdens smukkeste nationalparker med mere end 90.000 ha fordelt over hele landet. Parkerne er under kyndigt opsyn af Indirenas vagter, der sætter en ære i at bevare og fremvise deres nationalparker, hvor stisystemer og lodges på naturskønne steder bestemt ikke er en mangelvare. I nationalparkerne kan man møde en bred blanding af indianere, der lever i harmoni med naturen og en rig flora og fauna fordelt på alle klimatiske zoner, fra Amazonjunglen, Andesbjergene, den caribiske kyst og Stillehavskysten til de store centrale sletter.
Se vores forslag til rejser til Colombia herunder eller kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din rejse.