Den Klassiske Guatemala Rejse

Det første møde med Guatemala? Oplev højdepunkterne og mere til på denne spændende 2-ugers rejse!
alexander-schimmeck-q1ozzDALUbU-unsplash
Du er her:
  • Den Klassiske Guatemala Rundrejse
location Guatemala
location Familierejser, Klassiske rejser
location 14 dage / 13 nætter
location Ikke inkluderet
location Afrejse året rundt
location Fra 10.913 kr. person hvis I er to, der rejser sammen (ekskl. fly)

Introduktion

Denne spændende rundrejse indeholder nogle af de afsides og unikke naturområder omkring Semuc Champey, tilsat nogle klassiske højdepunkter som kolonitidens juvel Antigua, den fantastiske sø Atitlan og det farverige marked Chichicastenango. I skal selvfølgelig også besøge mayapyramiderne Tikal i junglen mod nord. Guatemala har et stort potentiale som rejseland, og vokser fortsat i popularitet hos de rejsende med eventyr i blodet; De, som gerne vil opleve det mere rustikke Centralamerika.


Turen er sammensat med delte shuttlebusser. Ønsker I at opgradere til privat transport for mere frihed? Vi arrangerer gerne både en chauffør og engelsktalende guide! Turen er udformet med både lokalt guidede udflugter og en række fridage, så I kan sætte jeres eget personlige præg på rejsen.

Billeder fra Den Klassiske Guatemala Rundrejse

Detaljeret program

  • guate cityi00002

    Dag 1 : Ankomst i Guatemala

    I bydes velkommen i lufthavnen i Guatemala City og køres til jeres hotel i byen, hvor I skal overnatte her den første nat.
  • Dag 2 : Fra Guatemala City til Panajachel

    I dag går turen til Atitlán-søen. Vi anbefaler at man tilkøber et stop ved det markedet i Chichicastenango, et af de største og mest spændende markeder i hele Latinamerika. Når I ankommer til Atitlan-søen har I mulighed for at udforske området på egen hånd. Her overnatter I 3 nætter på et skønt hotel med udsigt over søen.
  • Dag 3 : Panajachel

    Dagen er fri til at udforske området og den smukke landskab omkring søen på egen hånd. Ønsker I en bådtur på Atilan søen? Vi kan arrangere en udflugt hvor I bliver hentet på hotellet og sejlet over Lago Atitlan for at besøge landsbyen Santiago. Denne er berømt for sine Maya traditioner, og I får mulighed for at besøge flere Cofradia huse og se Maya guden Maximon. Senere går turen tilbage til hotellet.
  • Dag 4 : Panajachel

    Dagen er fri til at udforske området og den smukke landskab omkring søen på egen hånd.
  • Dag 5 : Fra Panajachel til Antigua

    I dag går turen til den smukke by Antigua, hvor I overnatter i 3 nætter. Antigua placerer sig blandt de absolut smukkeste byer i hele Mellemamerika. Det er umuligt ikke at blive forelsket i Antigua. I en dal mellem bjerge og grønne bakker ved foden af vulkanen Agua ligger Antigua med sin helt specielle charme.
  • an00002

    Dag 6 : Antigua

    I har dagen fri til at udforske skønne Antigua på egen hånd. Vi anbefaler at man tilkøber en udflugt til landsbyen San Miguel Escobar beliggende lige udenfor Antigua. Her kan I møde en lokal guide fra De La Gente - en lille velgørende organisation som arbejder for at støtte uafhængige kaffe producenter. De arbejder også på at støtte et mere miljøvenligt landbrug i Guatemala. På udflugten besøges også nogle af de små kaffebønder, der sammen med deres familie hjerteligt modtager gæster. Afhængigt af sæsonen kan man deltage i den daglige kaffe produktion som består af at plukke, rense, gære, tørre, sortere og rangere kaffebønnerne.
  • Dag 7 : Antigua

    I har dagen fri til at udforske skønne Antigua på egen hånd.
  • Dag 8 : Fra Antigua til Lanquin

    I dag går turen fra Antigua til Lanquin. Køreturen er rimelig lang og bumlet, men ende destinationen vil gøre hele turen det værd! I har eftermiddagen og aftenen til at slappe af på jeres hotel.
  • Dag 9 : Lanquin

    I dag skal I på udflugt til Semuc Champey og Languín-grotterne. Semuc Champey er et smukt naturligt monument, hvor Cahabón-floden løber under 300 meter kalkstensbroer. Øverst finder man maleriske, turkisfarvede pools af vand, som er et perfekt sted at dyppe fødderne i eller tage en dukkert i. Det næste I kan glæde jer til, er at udforske Lanquins grotter, hvor det også er en god ide at have badetøjet klar. Efter besøg ved grotterne går turen tilbage til hotellet.
  • Dag 10 : Lanquin

    I har dagen fri til at udforske området omkring Lanquin. Har kan I overveje at tage på en kakao udflugt hvor man lærer at fremstille chokolade.
  • Dag 11 : Fra Lanquin til Flores

    I dag går turen fra Lanquin til Flores. Flores er beliggende midt i søen Peten Itzá. Her overnatter I på et hyggeligt hotel, hvor man rundt om kan se gamle og fascinerende bygninger, hyggelige restauranter og småbutikker.
  • Dag 12 : Flores

    Dagen starter omkring kl. 8 hvor der er afgang til Tikal nationalpark og de berømte ruiner. På turen vil guiden fortælle om de fantastiske ruiner og det storslåede sted, hvor junglen omgiver ruinerne. Regnskovens dyr er til tider observerbare og giver stedet endnu mere charme. Der returneres til Flores om eftermiddagen.
  • Dag 13 : Flores

    I har dagen fri til at udforske hyggelige Flores på egen hånd.
  • Dag 14 : Afrejse

    I bliver kørt fra Flores til lufthavnen. Herfra starter I hjemrejsen, eller rejser videre ud I verden. Er I ikke færdige med at rejse? Vi kan hjælpe med at arrangere jeres videre rejse.

Priser og info

Priser

Standard
Fra kr. 10.913 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
14 dage / 13 nætter

Inkluderet

* 13x overnatninger på 3* hoteller
* 13x morgenmad, 1x frokost
* 2x udflugter
* Alt lufthavnstransport
* Alt landtransport imellem destinationer




Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring


Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

10466 140624 PTP
hannibal

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.