Introduktion
Kom med på 9 dages kør-selv ferie i Guatemala, hvor man oplever de store højdepunkter La Antigua og Lake Atitlan, for derefter at slutte af med et par dage på stranden ved Stillehavskysten. At køre selv i Guatemala er mest for den rejsevante eventyrer, der har mod på en rejse ud over det sædvanlige. Roadtrip i Guatemala kan indenfor de rigtige rammer fungere super fint.For at gøre ferien så tryg som muligt, får man udleveret en lokal mobiltelefon ved ankomsten af vores lokale kontaktperson, som man kan komme i kontakt med døgnet rundt. Turen her kan selvfølgelig forlænges eller modificeres efter ønske - eller laves med chauffør istedet.