Hannibal Travel
Åben favoritsider

At rejse i Colombia…er det sikkert?

Skrevet 2024-03-25 af Louise Sørensen
Er det sikkert at rejse i Colombia? Det er der mange, der spørger sig selv, når de overvejer en rejse til Colombia. Det var også dét spørgsmål, jeg stillede mig selv, inden jeg rejste til Colombia. Denne artikel handler om, hvordan jeg fik besvaret spørgsmålet og hvilke oplevelser, Colombia endte med at byde på.
Sikkerhed i Colombia

Jeg havde i mange år tænkt, at Colombia var for farlig at rejse i. Hver gang jeg mødte rejsende, der havde været i Colombia, spurgte jeg ret skeptisk ind til deres sikkerhed. Jeg fik altid at vide, at urolighederne er aftaget – især da FARC og den colombianske regering officielt sluttede fred. Men jeg var stadig ikke helt overbevist om, at landet var sikkert.

Det var et studieophold i Chile og en snak med et par colombianske medstuderende i Chile, der fik mig til at ændre holdning. Man kunne tydeligt mærke mine colombianske medstuderendes frustration over at være fra et land som mange er overbevist om ikke er sikkert at rejse i. De forsøgte ihærdigt at overbevise os andre om, at det er sikkert at rejse i Colombia, og at Colombia har meget at byde på. Ved mit chilenske studieopholds afslutning var min nysgerrighed efterhånden blevet for stor til, at jeg bare kunne rejse hjem til Danmark igen uden at undersøge Colombia nærmere.

Bogota

Et overraskende førstehåndsindtryk

Murstensbygning

Ved min ankomst til Bogotá, Colombias hovedstad, blev jeg taget imod af en af mine medstuderende fra studieopholdet i Chile, som var født og opvokset i Bogotá. Med min egen lokale guide ved min side var jeg klar til nogle dage i Colombias hovedstad, inden jeg rejste videre til Santa Marta og Cartagena på egen hånd.

Flere ting overraskede mig positivt de første dage i Colombia. I Danmark er vi vant til, at det er murstensbygninger, der præger bybilledet. Dét var et syn, jeg endnu ikke havde oplevet i løbet af mine rejser rundt i Sydamerika. I Danmark er vi også vant til, at der i vejkanter og midterrabatter i byerne er plantet træer og blomster, hvilket heller ikke var et syn, jeg havde oplevet i Sydamerika indtil nu.

På min første dag i Bogotá, blev jeg pludselig omringet af grønne midterrabatter og pæne murstensbygninger. Klimaet i Bogotá mindede mig tilmed om en hyggelig forårsdag i Danmark. At Bogotá ledte mine tanker hen på Danmark, gjorde selvfølgelig ikke Colombia sikker at rejse i, men min nervøsitet og usikkerhed blev løsnet op. Og jeg var klar på at opleve Colombia.

En snaksalig colombianer og en afbrudt fodboldkamp

På egen hånd i Santa Marta tog jeg på en udflugt til Tayrona Nationalpark. Her faldt jeg i snak med en familie på fire – et forældrepar og to børn. Moren snakkede som et vandfald, da hun stolt fortalte om den ene datter, der var matematisk anlagt og på vej på gymnasiet, og om den anden datter, der netop var begyndt at lære engelsk, og som var meget sprogligt anlagt. Bagefter fortalte hun mig ivrigt om de mange smukke sider af Colombia.

På mine andre rejser rundt i Sydamerika har jeg været vant til, at de lokale har mange spørgsmål til mig og til min baggrund, og at de oftest kun fortæller om sit eget land, når jeg spørger dem. På denne tur lærte jeg hurtigt, at colombianere er et gæstfrit og snaksaligt folk, som er stolt af sit land og kæmper for at vise verden, at man ikke skal frygte at rejse til Colombia. Det ER sikkert at rejse i Colombia.

Tayrona

Sådan rejser man sikkert i Colombia – og i resten af verden

Cartagena Huse

Efter min Colombia-rejse er jeg blevet enig med dem, der havde rejst i Colombia før mig og med mine colombianske medstuderende. De tidligere uroligheder er aftaget, og Colombia har meget at byde på – smukke sandstrande, frodig natur, den gamle ruin The Lost City og meget mere. Og det er sikkert at rejse i Colombia.

Naturligvis skal man færdes i Colombia storbyer på samme måde, som man ville i andre storbyer verden over. Jeg opførte mig derfor ikke anderledes, end når jeg rejser i andre store byer i resten af verden. Jeg var eksempelvis opmærksom på ikke at gå i det offentlige rum med store eller tydelige værdigenstande og ikke at gå alene ude en sen aften. Det betød eksempelvis, at jeg ikke gik rundt med et tydeligt og et stort kamera, og hvis jeg var på egen hånd om aftenen, slappede jeg af på mit hotel eller hostel og lod dagenes oplevelser sætte sig. Med andre ord er sund fornuft altid anbefalelsesværdigt – uanset om rejsen går til Colombia eller et andet sted.

Billeder fra At rejse i Colombia…er det sikkert?

Flere rejseartikler

Astronomi i Chile
Naturrejser Chile

Astronomi i Chile

af Louise Sørensen

Astronomi i Chile
At rejse i Colombia…er det sikkert?
Naturrejser Colombia

At rejse i Colombia…er det sikkert?

af Louise Sørensen

At rejse i Colombia…er det sikkert?
11 tips: LA med teenagere
Familierejser USA

11 tips: LA med teenagere

af Frederik Søby

11 tips: LA med teenagere
Adrenalin-kick i Costa Rica
Naturrejser Costa Rica

Adrenalin-kick i Costa Rica

af Frederik Søby

Adrenalin-kick i Costa Rica
Bo lokalt i Cuba
Cuba

Bo lokalt i Cuba

af Frederik Søby

Bo lokalt i Cuba
De 9 mest populære bryllupsrejse-destinationer
Bryllupsrejser Mauritius

De 9 mest populære bryllupsrejse-destinationer

af Louise Sørensen

De 9 mest populære bryllupsrejse-destinationer

Rejseforslag - se det som inspiration

ante-hamersmit-81MpVO6OE7c-unsplash 8 dage / 7 nætter
Unik Safari På Danskejede Mpala Safari Lodge
Pris fra 13.200 kr
Unik Safari På Danskejede Mpala Safari Lodge
2014-06-03 16.25.10 14 dage / 13 nætter
Guyanas Natur
Pris fra 47.146 kr
Guyanas Natur
nigel-sb-photography-P4Gd66dFIVQ-unsplash 11 dage / 10 nætter
Uruguay: Kør-selv rejse
Pris fra 43.646 kr
Uruguay: Kør-selv rejse
guilherme-hellwinkel-B9YoUi7RYiE-unsplash 9 dage / 8 nætter
Uruguays højdepunkter
Pris fra 33.530 kr
Uruguays højdepunkter
Phuket Long Tail Boat 13 dage / 12 nætter
Familieferie i Thailand
Pris fra 11.023 kr
Familieferie i Thailand
Sukhothai historical park, the old town of Thailand in 800 year ago, Thailand 11 dage / 10 nætter
Thailand I kongernes fodspor
Pris fra 18.732 kr
Thailand I kongernes fodspor
Ko chang 17 dage / 16 nætter
Thailand & Cambodia - Det Kendte & Det Ukendte
Pris fra 18.317 kr
Thailand & Cambodia - Det Kendte & Det Ukendte
I:\AXUMIMAGES\Mellemamerika\Mexico\Yucatan\Chitzen Itza 21 dage / 20 nætter
Den Klassiske Mexico Rundrejse
Pris fra 22.112 kr
Den Klassiske Mexico Rundrejse

Nyhedsbrev

Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370